Om fem år har Tangeværket 100 års jubilæum som Danmarks største hydro-elektriske kraftværk. Og frem til mandag 16. februar har alle og enhver ret til at sende en skriftlig klage til Viborg Kommune over Tangeværkets fortsatte blokering af Gudenåen.
Godt nok stemte Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune 29. januar ja til at forlænge Tangeværkets drift på ubestemt tid, men Gudenaacentralens tilladelse til at bruge Gudenåens vand i deres turbiner skal også snart fornys. Og i den forbindelse er der en offentlig høringsfrist, hvor man kan komme med indsigelser imod tilladelsen. Ironisk nok har man i Viborg Kommune pakket ansøgningen fra Tangeværket godt ind i en bunke med ansøgninger om restaurering af vandløb i kommunen. Disse ni andre ansøgninger har en indsigelsesfrist på otte uger – Og fristen for indsigelserne mod Tangeværkets ansøgning?
Kun fire uger. Hvad skyldes forskellen? Er der tale om hastebehandling??
Danmarks Sportsfiskerforbund, DSF, har angiveligt allerede sendt deres indsigelse mod den nu 95 år lange spærring af Danmarks længste vandløb. Men i princippet kan alle borgere med en mening om sagen sende deres begrundede indsigelse mod vandindvindingen til Tangeværkets turbiner via en mail til adressen Naturogvand@viborg.dk
Gudenaacentralen fik i en lov fra 1918 lov til at bruge Gudenåens vand til at fremstille elektricitet, og det har de så gjort lige siden, mens åens unikke laksestamme uddøde og algefabrikken Tange Sø opstod. Værkets produktion på 11 millioner kWh dækker forbruget til knap 3.000 husstande, mens bare én af de nye vindmøller ved Anholt kan levere strøm til 3.600 husstande, for nu lige at sætte tingene i perspektiv. I 1920’erne var produktionen en fjerdedel af Jyllands elektricitetsbehov; i dag er det en halv promille af Danmarks energiproduktion. Altså 1:2000 del.
Desuden viser det sig, at den i forvejen yderst pressede europæiske ål heller ikke kan klare Tangeværket. En rapport fra DTU Aqua anklager værket for at slå ålene ihjel: http://ing.dk/artikel/tangevaerket-slar-over-halvdelen-af-gudenaens-al-ihjel-125945
Denne problemstilling er – selvfølgelig – også blevet afvist fra værket side.
Fortalerne for Tangeværket har travlt med at berømme den tilsyneladende helt uvurderlige industrihistoriske værdi af værket og det tilhørende museum, som de samtidig ganske udmærket ved, sagtens ville kunne fortsætte, uden at man på nogen måde er nødt til at fortsætte den mikroskopiske el-produktion.
Og der er i virkeligheden heller ingen, som oprigtigt tror på, at Tange Sø bliver fjernet. Selv om mange håber det.
Det, man i virkeligheden frygter i Viborg Kommune, er en realisering af EU’s direktiver om, at på sigt skal nærmest alle menneskeskabte spærringer af vandløb fjernes. Hvis der bliver etableret et rigtigt omløb rundt om Tange Sø, vil turbinerne på værket standse og søens overflade vil sænkes med ca. 75 centimeter.
Det vil så betyde, at omkring 90 hektar af søens i alt 540 hektar vil blive til eng igen. Sikkert til gene for nogle af de få huse langs søens vestside og for de fire ansatte på værket. Men forandringer vil altid genere nogen; også forandringer til det bedre.
Ingeniørens Nyhedsbrev har også opdaget, at de ældgamle Francis-turbiner på Tangeværket er i medierne:
http://ing.dk/artikel/danmarks-stoerste-vandkraftvaerk-fortsaetter-i-mindst-30-aar-173894
Du behøver ikke at læse artiklen, for den er sjusket skrevet. Men længere nede, i debatforummet, kan man se diverse ingeniører diskutere værkets fremtid, og noget tyder på, at det kan være en underskudsgivende forretning at tage strøm på Gudenåen. Nogen lukrativ forretning er det i hvert fald ikke; snarere et beskæftigelsesprojekt med offentligt tilskud.
Hvis man læser ansøgningen (skal downloades som pdf) om fortsat drift af Tangeværket, går det hurtigt op for en, at juristerne har overtaget spillet om Gudenåen. Det handler ikke længere om ret og rimelighed eller om sunde økosystemer og en bæredygtig natur. Det handler udelukkende om juridiske krumspring og finesser, der måske nok holder i byretten, men går imod ganske almindelig, sund fornuft.
Undervejs i den kedelige læsning kan der dog dukke lidt underholdning op.
I sit forsøg på at forsvare Tange Sø’s eksistensberettigelse har Gudenaacentralen været ude og hyre fiskeribiologen Christian Dieperink, som ejer konsulentfirmaet Waterframe i Ry. Han har nemlig fundet ud af, at der yngler laks i et lille tilløb til Tange Sø, fordi der er fundet lakseyngel i vandløbet. Desuden er han stærkt kritisk over for DTU Aqua, som også fra flere andre sider har været udsat for alvorlig kritik. DTU Aqua drives fortrinsvis via fisketegnsmidlerne, men kritikerne anklager dem for at være magtfuldkomne og diktatoriske, når der skal diskuteres vandløbspleje og fiskeyngel her i landet. Og meget tyder på, at kritikerne har i hvert fald delvis ret.
I videoen længere nede på siden kan du se, hvorfor Gudenaacentralen og DTU Aqua ikke er gode venner: På Tangeværket har man nemlig ikke spor lyst til at bruge penge på udsætning af fisk (hvilket i øvrigt fremgår tydeligt af deres ansøgning), og biologerne på DTU Aqua synes, værket skal blive ved med at betale dem for udsætninger. Og sådan bliver det hele lidt sammenfiltret, ligesom algetrådene i Tange Sø om sommeren bliver det.
I øvrigt mener MF’er for Venstre Kristian Pihl Lorentzen, som er valgt i Viborg og har adresse i Ans, at Gudenåens tilførsel af næringsstoffer til Tange Sø aldeles ingen betydning har for algevæksten i søen. Biologerne og deres målinger passer slet ikke, og faktisk blev hele verden et meget bedre sted, da Gud skabte Tange Sø … Kristian er uden for pædagogisk rækkevidde, hvilket også gælder en del andre midtjyder. De er måske ikke helt så stærke og seje, men stædige som bare fanden, dét er de! (overtegnede er født og opvokset på de kanter).
Kristian går meget ind for jernbanetransport og har skrevet bøger om emnet: http://kplorentzen.dk/
Og ellers ligger Foreningen til Bevarelse af Tange Sø ham stærkt på sinde: http://www.tangesoe.dk/
Denne forening har selvfølgelig fået en nemesis: https://www.facebook.com/pages/Foreningen-til-nedl%C3%A6ggelse-af-Tange-s%C3%B8/442536682525523
Men for at vende tilbage til det væsentlige:
Danmarks længste å er spærret af en prop, der effektivt forhindrer vandring af gydende laks og ørreder til åens øvre dele. Denne prop blev sat i åen i 1920 og udryddede den berømte laksestamme. I dag ligger Tange Sø som en algefabrik, fyldt med sultne gedder, og hindrer den frie passage for yngel af laksefisk. EU’s Vandrammedirektiv opmuntrer til at fjerne menneskeskabte spærringer langs alle vandløb, og et rigtigt omløb ved Tange Sø vil koste i omegnen af 140 millioner kroner. Genslyngningen af Skjern Å kostede over det dobbelte, 283 millioner kroner, bare sådan til sammenligning.
Hvis ovenstående er ok med dig, så læn dig roligt tilbage og se en video:
Og hvis det ikke længere er ok med dig, så har du indtil mandag 16. februar 2015 til at gøre din indsigelse via mail til adressen her:
Men hvis du klager, så send klagen søndag aften.
Skriv et svar