Skagen med de små gule byhuse er et dejligt sted at holde sommerferie, og man kan gå ned på havnen og lytte til musik, og man kan fange sej og makreller fra molerne på havnen i den gamle fiskerby, hvor de kæmpestore krydstogtskibe med tusinder af passagerer lægger til …
Hov, var der ikke lige en ridse i pladen dér? Det er jo lidt vanskeligt at forestille sig P. S. Krøyers maleri af Skagen Sønderstrand med det 360 meter lange Oasis of the Seas og dets 6.300 passagerer stævnende ind ude i kimingen.
Eller er det bare mig?
Er man bare ved at blive en verdensfjern og kontrær gammel romantiker, som er imod al initiativrigdom og stordrift? Er der ikke noget lettere suspekt ved at nogen holder mere af naturen end den menneskelige civilisations velsignelser?
Nå, men overtegnede har i hvert fald altid været glad for havnemoler, herrecykler og fiskegrej, som alle vist må betragtes som produkter af civilisationen; og alt det der med at være for- eller bagstræberisk, er nok i sidste ende et spørgsmål om temperament og smag. Jeg accepterer, at mange synes det er lidt tøset at gå op i naturbevarelse, bæredygtigt fiskeri og red hvalerne og hvad ved jeg. Sådan er det bare, og sådan er jeg bare. Og jeg bliver af flere grunde ret sur, når nogen lukker en havnemole, så jeg ikke kan komme ud og fiske på den.
Nogen er i dette tilfælde Kystdirektoratet, og molen er den nye havnemole i Skagen, hvor der altså godt må komme krydstogtskibe, men ikke lystfiskere eller andre “uvedkommende” (og du kan ganske roligt gå ud fra, at du er blandt de “uvedkommende”).
Skagens havnedirektør, Willy B. Hansen (billedet herunder), er en både driftig og visionær mand. Du kan læse lidt om hans visioner for bl.a. krydstogtskibene her: http://nordjyske.dk/nyheder/godt-gang-i-udvidelsen-af-skagen-havn/d3e2cf59-3733-497f-93d8-aa7e77ba189a/4/1513
Willy har ikke nævnt noget om lystfiskeri eller andre rekreative tiltag i sine planer for Skagen Havn. Og verdens største krydstogtskib, ovennævnte 360 meter lange Oasis, er slet ikke noget match for Willys havn, som vil kunne byde 450 meter lange og 50 meter høje krydstogtkæmper på kajplads.
I 2014 var der planlagt 14 anløb af krydstogtskibe til Skagen, men i Willys vision vil dette tal komme op på 40 anløb om året. Formentlig i perioden maj-august, så over fire måneder bliver det et par stykker om ugen. Og måske kan den globale opvarmning hjælpe på sigt, så antallet yderligere kan øges? Og de store olietankere er der i øvrigt også gjort plads til blandt visionerne.
Der er investeret 240 millioner kroner i fuldførelsen af Etape 2 på Skagen Havn, hvilket bl.a. har medført etablering af de flere hundrede meter ydermoler, som sandsynligvis ville give glimrende fiskeri – hvis man ellers gav lystfiskerne lov til at komme derud …
Hvilket man selvfølgelig ikke gør.
Men en anden mand i Skagen, en rigtig hjemmefødning, har en vision for en brugervenlig Skagen Havn, der vil bruge sin havnefront mere kreativt end til blot til at servicere tusinder af krydtstogt-turister – og også uden at skele til cost-benefit analyser af, hvor mange Euro hver af havnens besøgende erlægger …
Henrik Bjerg Thomsen (herunder) ser måske en kende anæmisk ud i vinterkulden, men hans visioner for Skagen er grønne og frodige nok. Han tror på mennesker som oplevende individer og ikke som økonomiske units …
http://www.skagensavis.dk/2014/08/20/hvorfor-skal-de-nye-moler-paa-skagen-havn-lukkes.html
Overtegnedes surhed over lukkede moler generelt har senest manifesteret sig specifikt ude i Københavns Nordhavn, hvor der i løbet af sidste år åbnede godt en kilometer ny kaj, direkte ud til Øresund. Desværre blev kajen lukket igen i maj, da krydstogtskibene begyndte at ankomme, men jeg fik mundtligt løfte fra havnens repræsentanter om, at molen (billedet herunder) da ville åbne for lystfiskerne igen til september.
Hvilket selvfølgelig ikke skete.
Tilbage i Århus i forrige århundrede voksede overtegnede til dels op på havnen i byen, og der var ikke én meter kaj, der ikke var blevet undersøgt. Hegnet ind eller ej. Den bedste fiskeplads på havnen dengang var Østre Mole, der som en kroget finger pegede op i bugten imod Risskov og omgav det mere eller mindre plumrede havnebassin, hvor Oliemøllen, Benzinhavnen og Århus Å kæmpede om førstepladsen som leverandør af rådnende, organisk materiale. Derude, på den anden side af den grove jernbeton, var der 11 meter glasklart, grønt saltvand med havørreder og torsk, og med stimer af makreller og hornfisk om sommeren.
Vi lystfiskere blev dog gennet ind fra ydermolen, når der kom et tankskib, for vejen ud til Østre Mole gik mellem de kæmpestore benzin- og olietanke, der udgjorde et kulbrintestinkende lager af yderst brændbart materiale på mindst millioner af liter. Og når der skulle losses olie eller flydende gas, så blev vi “uvedkommende” og måtte væk.
Men det var på en måde fair nok, for selv en teenagedreng kunne forstå, at det ikke var så smart med cigaretter og benzin og gas alt for tæt på hinanden. Men det var alligevel surt at se et stort tankskib dukke op over horisonten ved Sletterhage lige midt på en eftermiddag med godt makrelfiskeri …
Jo mere civiliserede vi bliver, desto mindre fri bliver vi åbenbart. Efter 2001 har det ikke længere været nogen fornøjelse at flyve med passagerfly. Men man tåler alligevel den tåbelige security i mange lufthavne, fordi man nyder en relativ frihed så mange andre steder.
Men det er som om også disse frie områder skrumper ind. Og selv om vi herhjemme ikke har de svenske og norske brødres allemandsret, så har vi stadig 7.300 kilometer kystlinje at færdes på – der bliver bare mindre og mindre af vores fri adgang til havnene undervejs på samme kystlinje, når de efterhånden forvandles til døde industri- eller transitområder.
Et af Henrik Bjerg Thomsens argumenter for åbne havne er, at vi er bedst til alle sammen samtidig at passe på hinanden.
Og på den gode måde altså. Ikke noget med Østtysklands Stasi om igen. Vi bliver rigeligt overvåget på alle elektroniske medier i forvejen.
Den gamle ydermole i Aarhus, Østre Mole, ligger nu midt i havnen på dette øst-vest (øst er “op“) billede. Øverst i billedet den nye container-terminal, hvor ingen uvedkommende er velkomne. Resterne af den gamle Østre Mole er den lille, krumme snabel, der stikker ud i bassinet til venstre for “insektøjet” i midten af havnen. De runde prikker nedenfor til højre for “øjet” er benzin- og olietanke (og sikkert også asfalt, bitumen og gas), men sig det nu ikke til nogen terrorister.
Det er blevet sværere at være molefisker nu om dage. Men i Aarhus har man fundet ud af at etablere et kunstigt rev, lige nordøst for den gamle fiskerihavn (tv i billedet). Og Henrik Bjerg Thomsen vil gerne lave noget lignende i Skagen. Og nogle gange går det op, og nogle gange ned.
Og overtegnede har været på flere dejlige sommerferier i Skagen, og der var sej og makreller og solskin. Og hvis man risikerer at løbe ind i en bådfuld 2-timers powershoppende turister i Skagen, så tager jeg nok et andet sted hen, hvor jeg kan få noget frisk luft ude på molen og smide min snøre ud i fred.
Skriv et svar