Himmelbjerget ved Silkeborgsøerne er 147 meter højt og fylder (med lidt hurtig hovedregning) ca. 30 millioner kubikmeter. Det vil sige, at der er fjernet mindst 17 himmelbjerge ude fra Øresund. Og præcis ligesom hvis det havde været Himmelbjerget, så er rub og stub, dyr og planter røget med op i den store sandsuger.
Ovenstående eksempel er kun brugt for at skildre proportionerne af den uoprettelige skade, som hensynsløs sandsugning har forårsaget i et af landets bedste fiskeområder. Eksemplet med Himmelbjerget er lettere at forstå end at sige, at der er planlagt nye sandsugninger af fem millioner kubikmeter havbund i Køge Bugt.
Til glæde for bygge- og anlægsindustrien i både Danmark og Sverige, men til sorg for alle, som bekymrer sig om havmiljøet.
Når den svenske byggekoncern NCC får den tvivlsomme ære at optræde i overskriften, så er det ikke fordi de er den entydige skurk i den verserende sag om voldtægten mod fiskebankerne i Øresund og andre steder i de indre danske farvande. Også Miljøministeriet, og her menes især Naturstyrelsen, har groft svigtet sin pligt til at værne om naturen i Danmark, og nogle få ledende medarbejdere har i stedet fokuseret på at pleje samarbejde med de storentrepenører, der siden 2008 har fjernet millioner af kubikmeter havbund, der var vigtige leve- og opvækststeder for både dyr og planter. Det havde nok vakt mere opsigt, hvis man lige havde kørt Himmelbjerget og det øvrige søhøjland ved Silkeborg væk?
Men det er så store mængder havbund, der er tale om.
Og NCC og byggekoncernerne har fået lov til at tage mange flere millioner kubikmeter havbund op fra bl.a. Køge Bugt og bruge det til fyld på danske og svenske byggepladser. Faktisk får svenskerne næsten 90 procent af deres byggefyld fra sandsugning af den danske havbund i Øresund og omliggende farvande. Men samtidig vil svenskerne ikke have sandsugere i den svenske del af Øresund, som de i øvrigt overvejer at frede for især sandsugning.
Den store fiskebanke Disken, som plejede at ligge mellem Helsingør og Hven, er næsten totalt blevet raseret af de seneste års sandsugning. Derfor er det meget betegnende for hele sagen, at da svenskerne i en forespørgsel til Naturstyrelsen gerne ville høre, om de danske sandsugere ville komme i nærheden af deres lille del af Disken, så svarede biolog i Naturstyrelsen Thomas Behrendt Klinggaard svenskerne med en forespørgsel om, hvorvidt de måske var interessere i at sælge lidt havbund?
Al ravagen omkring Sandsugnings-Gate, eller hvad man nu skal kalde miséren, begyndte for alvor i marts sidste år, da fiskerne, altså de rigtige, som mere eller mindre lever af det, fik stablet en lille protest-armada op på Rheden og videre ind til Christiansborg i kuttere, for at gøre opmærksomme på, at bygge- og anlægsbranchen da lige havde fjernet nogle af de rigeste fiskebanker i Øresund. Dels fordi de og deres venner så lige slap for at få en masse lastbiler med sand og grus ind gennem København, og dels fordi de fik lov til at begå denne voldtægt mod havmiljøet af bl.a. kontorchef i Naturstyrelsen Lisbet Ølgaard, som er jurist og pragmatiker. Absolut ikke biolog.
Siden dengang med demonstrationen er der i mellemtiden opstået en slags dialog mellem fisker og næstformand Søren Jacobsen fra FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) og Miljøminister Kirsten Brosbøl (S), som nu i et svar på en klage fra ham og foreningen har lovet at holde mere øje med, hvad der sker i sagen.
Det er Sørens lille fiskekutter på billedet herover.
I det hele taget er der flere tegn i sol og måne på, at Kirsten agter at vende skuden, ministeriet, styrelsen i en mere miljøvenlig retning. Her på det seneste har hun sendt ret klare signaler ud desangående.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2513085/havet-skal-beskyttes-bedre/
Og gode gamle Politiken, som altid har fingeren på samfundspulsen, følger ministerens debatindlæg op med en artikel om samme emne. Så véd man, at Sandsugnings-Gate er sat på dagsordenen.
http://politiken.dk/indland/ECE2513240/lidt-bedre-beskyttelse-af-livet-i-kattegat/
– Jeg lægger stor vægt på, at der sker en reel høring af fiskerierhvervet i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding på havet. Jeg håber derfor, at de igangsatte initiativer kan føre til mere konkret viden, bl.a. om vigtige fiskeområder, og dermed også bedre muligheder for at dokumentere fiskernes interesser, siger Kirsten bl.a. i svaret til Søren, hvor hun også lover at kigge mere på, hvor grundige Naturstyrelsens miljøundersøgelser egentlig vil blive.
Netop dét spørgsmål har biolog Claus Hansen, som i 31 år var ansat i Miljøministeriet, sine tvivl om. De nationale geologiske undersøgelser, kaldet GEUS, er sammenspist med ministeriet og leverer bestillingsarbejde, mener han:
http://sn.dk/Helsingoer/Biolog-saar-tvivl-om-sandsugnings-undersoegelser/artikel/455466
Hele Sandsugnings-Gate (dér var den igen!) er netop nu til en offentlig høring, hvor alle og enhver med en mening og en mailadresse kan skrive ind og kommentere eller stille spørgsmål. Høringen hedder på officinsk (det sprog, de taler i ministerierne og i departementerne) sådan her:
“En række nye regler om råstofindvinding i områder,
hvor mange firmaer må indvinde, går i dag i høring”
Og du kan læse hele teksten her:
http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2014/dec/nye-regler-for-raastofindvinding-gaar-i-hoering/
Selvfølgelig skal man ikke skrive et høringssvar, hvis man lige har tabt i poker sent lørdag aften, men enhver borger har ret til en slags deltagelse i samfundets beslutningsprocesser, og man har også ret til at ytre sin bekymring, eller foreslå alternativer. Det behøver jo ikke at være negativt det hele, vel?
Hvorfor det hedder “høringssvar” ved jeg ikke. Det kan akkurat lige så godt være spørgsmål og/eller kommentarer. Anyways, så kan du maile dine høringssvar hertil: nst@nst.dk
og husk at skrive NST-700-00032 i toppen. Sådan kalder de nemlig sagen derinde.
Da Øresundsbroen (herover) blev anlagt og bygget med tunnellerne og den kunstige ø Peberholm, var der ingen ende på alle de miljøhensyn, der skulle tages højt og lavt. Ja, der skulle nærmest overkompenseres til fordel for det åh så skrøbelige havmiljø. Og heldigvis med succes! Tang, muslinger, torsk har omfavnet bropillerne, invasive frøer, insekter og planter er migreret til de nye landområder, så TV2 Lorry er garanteret mindst ét årligt indslag, når en biolog har fundet et nyt dyr eller opdaget en ny sjælden orm.
Så meget desto mere står den totale hærgen af bl.a. de dejlige fiskepladser på Lous Flak, Disken og Lappegrund i en skærende kontrast til alt det miljøhensyn, når enkelte embedsmænd i landets styrelser kan sidde og skalte og valte med de usete værdier; alt livet nede under overfladen.
Oven i denne selvfuldkommenhed kommer så, at Miljøgodkendelsen for fjernelsen af Lous Flak ikke var fem flade skrubber værd. Godkendelsen blev givet efter en “miljøundersøgelse”, der bestod i, at en eller anden obskur vurderingsmand fra bygge-koncernerne skrev i en “rapport”, at en fisker i området havde udtalt, at der kun forekom et ubetydeligt rekreativt fiskeri på Lous Flak (underforstået, at så kunne man jo lige så godt fjerne alt det overflødige sand). Det dumme ved sagen var, at samme fisker åbenbart var en fiktiv person. Med andre ord var rapporten løgn, men det kiggede man ikke på i Naturstyrelsen, som accepterede denne totalt-til-grin miljøundersøgelse.
Så den første miljøklage over fjernelsen af Lous Flak kom fra borgerne i Vedbæk, da det var østenvind. Pålandsvinden betød nemlig, at de gode borgere i en af landets mest eksklusive whisky-bælte kommuner blev forstyrret af lyden fra NCCs sandsuger, når den åd løs af havbunden. Medierne skrev et par artikler ved den lejlighed, men ikke ret mange fæstnede sig ved, at der lå en sandsuger og pumpede ud for Vedbæk.
Havbunden er ikke uniformt forsynet med fisk og andet marint liv. De fleste fisk foretrækker fx forholdsvis lavvandede områder på 20 meter og derunder. Sådan et frodigt opvækstområde var Lous Flak, og der var ofte masser af fisk på 6-8 meter vand. Desværre er og var 6-8 meter også en meget bekvem dybde for sandsugerne. Jo lavere vand, desto mere fuelolie sparer de …
Engang i 70’erne (eller var det 90’erne?) forsvandt de sidste torsk endegyldigt fra de store Newfoundland-banker i Nordatlanten. Økonomiske og politiske interesser vandt over torskenes fortsatte overlevelse. Dumhed og grådighed ødelagde en kæmpemæssig naturressource, et helt økosystem. Og det værste var, at de selv vidste det!
Men nogle valgte altså at lukke øjnene.
Herunder er lidt links til at læse videre, hvis du gerne vil gå i detaljerne:
http://www.fiskerforum.dk/erhvervsnyt/a/oeresundsfisker-tager-bladet-fra-munden
http://naturstyrelsen.dk/annonceringer/alle-annonceringer/2013/sep/kystdirthyb/
http://sn.dk/Helsingoer/Greenpeace-Klager-over-sandsugning-ignoreres/artikel/435970
http://sn.dk/Helsingoer/Sandsugning-Foreninger-skal-samarbejde-med-Naturstyrelsen/artikel/461200
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2015/01/16/115131.htm?rss=true&kodex=f
http://sn.dk/Erhverv/Fiskeriforening-Kattegat-fredning-kan-laves-bedre/artikel/462596
Skriv et svar