Københavnerne skal også have havørreder

Kystudsætninger af havørreder i Øresund

Det ville give masser af mening, hvis der hvert år blev foretaget massive kystudsætninger af havørredyngel i Øresund, rundt om Amager og i Københavns Havn.

I københavnsområdet bor der over en million mennesker, ud af dem er der ca. 25.000 lystfiskere, som hvert år indbetaler 185 kroner for det statslige fisketegn. Alle disse lystfiskere får ikke ret meget fiskepleje i deres lokalområde, det er nemlig sådan, at Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua er blevet enige om, at der kun bør ske udsætninger af havørredyngel i vandløb, hvor de fysiske forhold er så gode, at der er en teoretisk mulighed for, at de udsatte fisk rent faktisk kan vende tilbage og gennemføre en succesfuld gydning i det pågældende åløb.

Disse strenge krav til vandløbenes fysiske forhold har inddirekte medført, at der ikke bliver udsat havørredyngel i de vandløb der er i københavnsområdet, og som netop løber ud i den del af Øresund, der ellers ville være et oplagt fiskevand for alle de mange lystfiskere, som bor i den tættest befolkede del af landet.

I københavnsområdet er der flere større vandløb, men de er så godt og grundigt spoleret, at det næppe vil være muligt at få dem naturgenoprettet. Det er under alle omstændigheder nogle projekter som meget lange udsigter. Mølleåen har ikke mindre end 9 opstemninger, og der er ikke etableret en fisketrappe eller et omløb ved en eneste af disse spærringer, Ladegårdsåen er rørlagt hele vejen gennem København, Harestrup Å afleder renset spildevand fra ikke mindre end fire meget store rensningsanlæg, og den er omdannet til en kanal, hvor bund og sider er beklædt med betonfliser, Store Vejleå er udrettet til en snorlige kanal, og vandkvaliteten bærer i høj grad præg af, at den afvander nogle tæt befolkede byområder.

Derfor må vi konstatere, at DTU Aqua’s biologer lever i romantisk drømmeverden, når de har den holdning, at der kun bør ske udsætninger af havørredyngel i vandløb, hvor de fysiske forhold er så gode, at der er basis for etablering af en selvreproducerende bestand. Det er i hvert fald meget dumt, når biologerne ikke kan eller vil se, at udsætningerne af fisk også skal være en kompensation for, at vi her på Sjælland har mange vandløb, der er så ødelagte, at de ikke inden for en overskuelig årrække kan blive gyde- og opvækstvand for havørreder, og at der her i Danmark er så mange lystfiskere, at de påfører naturen et langt større fiskepres end de vilde bestande kan klare.

Biologerne bruger en masse akademisk snik-snak om lokale ørredstammer og genetik til at underbygge deres modstand mod kystudsætninger, men det giver jo slet ingen mening. Der er gennem de sidste 75 år blevet udsat mange millioner af havørreder i de danske vandløb, og op gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne var der ikke nogen som spekulerede i genetik, og derfor findes der næppe nogle lokale ørredstammer, som ikke er blevet opblandet med gener fra andre stammer, og de danske vandløb er i øvrigt så ensartede, at behovet for genetiske tilpasninger til lokale forhold er noget nær ikke eksisterende.

Og det er jo også så heldigt, at erfaringerne fra Fyns Havørred Eldorado har vist os, at havørreder bliver i det lokalområde, hvor de er blevet udsat, så der er ikke nogen nævneværdig risiko for, at kystudsatte havørreder svømmer fra Øresund til et vandløb i Jylland. Det store fiskepres medfører også, at hovedparten af de udsatte fisk bliver fanget af lyst- og fritidsfiskere, og så vil det slet ikke være en katestrofe, hvis der skulle være nogle enkelte fisk, som går op og gyder i et tilfældigt vandløb, da det kun vil svare til de fejlgængere, som er naturligt forekommende blandt vilde ørreder, og som netop er naturens egen sikring mod indavl.

Fyns Havørred Eldorado har også lært os, at når først fiskene er der, så kommer lystfiskerne, og når politikerne ved selvsyn kan se, hvad nogle fisk kan gøre for friluftsaktiviteterne i et lokalområde, så bliver de også meget mere motiverede til, at bakke op om den gode udvikling og bevilge penge til vandløbspleje. Det er i hvert fald det, som er sket på Fyn.

Derfor vil det være oplagt, at vi i en årrække ta’r en pæn stor pose penge af fisketegnsmidlerne og anvender dem til nogle massive kystudsætninger af havørreder langs med Øresundskysten, fra Nivå, rundt om Amager, videre ned til Køge og ind i Københavns Havn.

På den den måde vil man også give alle de unge mennesker i hovedstadsområdet en nem og lokal adgang til noget godt lystfiskeri, hvor der er en reel chance for at fange nogle fisk. Det kunne virkelig blive et kæmpe stort plus for København, og det vil da være langt bedre for samfundet, hvis indvandrerdrengene fra Nørrebro, Ishøj, o.s.v. tager deres knallerter ind til havnen eller ud til strandparken og lystfisker efter havørreder, frem for at de inde på stenbroen bliver oplært i kriminalitet af de større drenge.

Og der er jo masser af penge at ta’ af, de sjællandske og københavnske lystfiskere indbetaler ca. en 1/3 del af fisketegnsmidlerne. Det bliver til næsten 10 millioner om året, men der er i mange år kun blevet anvendt lige omkring én million kroner til udsætninger på Sjælland, så den gamle undskyldning med manglende midler kan ikke bruges i denne sammenhæng.

– så hvad venter vi på!