Pakker med grej forsvinder hos postvæsenet

For nogle år tilbage holdt min canadiske kæreste op med at sende julegaver til sin familie i Vancouver og omegn. hendes pakker nåede simpelthen aldrig frem, fordi nogen undervejs syntes, at de skulle have nogle ekstra julegaver.

Forleden købte overtegnede noget brugt grej (blink og andet endegrej) på en dansk net-auktion for 325 kroner, og modparten og jeg fik ordnet betalingen, og han sendte pakken fra Jylland til Sjælland. Men efter 10 dage måtte vi konstatere, at dén pakke nok aldrig kom frem. Surt show for alle parter.

(forhåbentlig også for tyven, som næppe er lystfisker, da lystfiskere som regel har respekt for andre folks grej)

En hurtig søgning på nettet viser, at problemet tilsyneladende er voksende, og det er især pakker med mobiltelefoner, der “forsvinder” hos post-etaten. Det er jo også dejligt små og værdifulde pakker at få op under neglene …

Mit lokale postbud er en midaldrende dame, og hun er så flink at komme helt hen til huset og banke på, når der er pakkepost. Denne dedikation deles tilsyneladende ikke overalt i postvæsenet, selv om Post Danmark har meget travlt med at skyde skylden over på “organiseret kriminalitet”.

Det virker – mildest talt – lidt letkøbt. De kunne lige så godt give vejret skylden. Nej, hvis de skal bevare troværdigheden og kunderne, så skulle de sende en masse pakker med indlagte gps-trackere indeni, og så finde ud af, hvem det er, som stjæler vores pakker.

Men noget så indlysende tør de vel ikke … Fagforbundet 3F, som postarbejderne er organiseret i, ville sikkert også gøre alle mulige indsigelser på deres medlemmers vegne

http://www.business.dk/oekonomi/post-danmark-afviser-anklager-om-tyveri

Det virker underligt at Post Danmark ikke forstår at tyverisikre deres produkt: forsendelser af varer ...
Det virker underligt at Post Danmark ikke forstår at tyverisikre deres produkt: forsendelser af varer …

Konklusionen må åbenbart være, at man skal bruge private transportfirmaer (UPS, DHL etc.), hvis man skal have sine varer sikkert med posten. Det koster mere, selv om Post Danmark ellers har været flinke til at sætte taksterne op. Men forsyningssikkerhed er alfa og omega i denne sammenhæng.

http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE1846047/smartphones-stjaeles-i-stor-stil-i-posten/

Hvis man ikke er lystfisker, så er brugt endegrej nærmest værdiløst ...
Hvis man ikke er lystfisker, så er brugt endegrej nærmest værdiløst …

Skriv gerne, hvis du har oplevet noget lignende, eller hvis du har gode ideer til, hvordan man får sit grej sendt på en sikker måde.


Udgivet

i

, , ,

af

Tags:

Kommentarer

3 svar til “Pakker med grej forsvinder hos postvæsenet”

  1. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Jeg har gennem årene købt en hel del ting på den on-line auktion, som der er på 123nu.dk, og 7-9-13 – jeg har endnu ikke oplevet, at jeg ikke har modtaget de varer som jeg har købt.

    Jeg har dog altid haft den regel, at ved køb over 200 kroner, der har jeg aftalt med sælgeren, at jeg betaler for, at få varerne tilsendt som en pakke, det giver nemlig den sikkerhed, at forsendelsen kan følges via track and trace, og PostDanmark yder erstatning op til 4.800 kroner, hvis forsendelsen skulle forsvinde i deres system.

    Læs mere om PostDanmarks betingelser på dette link: http://www.postdanmark.dk/da/Documents/Forretningsbetingelser/Postpakker-dk-0.pdf

    Med småting op til 200 kroner, der kan det naturligvis ikke svare sig med pakkeporto, og der tager jeg chancen med en alm brevpakke, og som sagt, så har jeg hidtil ikke oplevet, at miste mine indkøb af brugt fiskegrej.

    Vær dog også også opmærksom på, at på 123nu.dk har der huseret flere sælgere, som rent faktisk snyder deres kunder, og jeg vil mene, at det er sælgers ansvar, hvis en vare ikke når frem til køberen, og at det derfor er ham der må bære tabet.

    Jeg har tidligere haft mange problemer med PostDanmark, det var dengang da Internettet ikke var så hurtigt som det er nu om stunder, der sendte jeg højt opløste fotos til mine kunder på CD’er og DVD’er, og dem forsvandt der rigtig mange af i posten, det hjalp dog noget, da jeg lærte camouflere brevet, så postarbejderne og postbudene ikke kunne se og mærke, at der var en CD i brevet.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

  2. Flemming Sørensen Avatar
    Flemming Sørensen

    Som jeg ser det, har Post Danmark et problem, de skal løse.
    Jeg kender godt problemet med useriøse folk, både købere og sælgere, på internettet og andre steder. Dybest set er det vel de samme mennesker, som stjæler andres post-forsendelser; plattenslagere og tyveknægte.
    Jeg kan huske første gang jeg fiskede i Namsen, og vores værter sagde, vi bare skulle lade vores dyre stænger og hjul blive liggende i jollen nede ved elven natten over … dét var stærkt angstfremkaldende, men grejet forblev urørt. Og gid det var sådan alle steder.

    Mvh. Flemming

  3. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Tilbage i starten af 70’erne var jeg på en rundrejse i Atlasbjergene i Nordafrika, hvor jeg sammen med to journalister skulle lave billeder til en bog og artikelserie. Når vi gik ture i bjergene, så tog jeg kun et enkelt kamera med, og jeg efterlod en alukuffert med for 150.000 kroner Hasselblad objektiver i en den lerhytte, som var landsbyens gæstehytte.

    Og selv om folkene i landsbyen var så fattige, at deres årsindkomst kun var nogle få hundrede kroner, så var de hæderlige mennesker, som man godt kunne stole på.

    Alle landsbyens hytter lå omkring en stor plads, og midt på den var der en brønd og et delvist overdækket vaskested, med et lille spejl, hvor alle mændene hver morgen vaskede og barberede sig.

    Berberne havde kigget meget interesseret, når jeg barberede mig med min batteridrevne Braun shawer.

    På den sidste dag inden vi rejste hjem til Danmark, der gav jeg min brugte Braun shawer til landsbyens høvding, og jeg viste ham, hvordan den skulle rengøres, og hvordan han skulle gøre, når den skulle have nye batterier.

    På turen fra Atlas bjergene til Agadir, der fortalte vores marrokanske rejseguide mig, at det var en kæmpe gave jeg havde givet høvdingen, og at han nok ikke ville have råd til at fylde nye batterier i den, men det at han havde sådan en maskine ville gøre ham til noget særligt i hele området.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *