Det kan godt betale sig at råbe op. Miljøordførerne fra tre partier, Enhedslisten, Konservative og SF, er nu gået sammen i Folketinget om at kræve, at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) får standset sandsugningen i Øresund. Det skrev Frederiksborg Amts Avis torsdag i den forløbne uge.
Byggeindustrien, anført af den svenske byggekoncern NCC og med By & Havn som en markant aktør, har i de seneste syv år groft misbrugt deres tilladelser til indvinding af sand i Øresund, og det har medført voldsomme skader på både fiskeriet og havbunden. Derfor skal der sættes en stopper for sandsugningen, mener de tre ordførere fra henholdsvis SF, Enhedslisten og Konservative, og de opfordrer Kirsten Brosbøl til at få stoppet sandsugningen i Øresund, når de gældende tilladelser er udløbet, og en ny lov er trådt i kraft.
– Øresund er et smalt farvand med en unik fauna, og sandsugningen rammer hele området hårdt. Blandet andet fiskeriet og dykkerturismen. Generelt bakker vi op om det nye lovforslag, men vi er bekymrede for Øresund, siger Daniel Rugholm, miljøordfører for Konservative.
Det nye lovforslag, som Daniel Rugholm taler om, er fremsat af Kirsten Brosbøl selv. Når loven er trådt i kraft, vil Kirsten Brosbøl have en mulighed for via loven at stoppe sandsugning i visse havområder. Blandt andet Øresund. Det vil ikke mindst svenskerne sætte stor pris på. Ødelæggelsen af Øresunds bund kommer nemlig til at vare i flere slægtled, før balancen måske engang bliver genoprettet.
– Når de nuværende aftaler i Øresund udløber, opfordrer vi ministeren til ikke at forny tilladelserne. Øresund er et sårbart område, og opfordringen er et klart signal om, at sandsugningen skal stoppe, siger Lisbeth Bech Poulsen, som er miljøordfører for SF.
I Frederiksborg Amts Avis 20. september sidste år udtrykte to svenske styrelser, Länsstyrelsen og Naturvårdsverket, bekymring over den intensive sandsugning i Øresund, og specielt indvindingen i Køge Bugt fik massiv kritik fra svenskerne. Netop i Køge Bugt godkendte Naturstyrelsen sidste år en ansøgning fra NCC om at suge yderligere 4,8 millioner kubikmeter sand op fra havbunden, og det har altså vakt harme på den anden side af Øresund.
– Der findes intet opfølgningsprogram, og myndighederne gætter bare på, hvordan havbunden ender med at blive, men vi ved, at sandet aldrig kommer tilbage, siger forskningsingeniør ved Lunds Universitet Kjell Andersson til Sveriges Television (SVT).
NCC og andre firmaers sandsugning har fjernet ca. 30 millioner kubikmeter sand. Det vil sige, at der er fjernet, hvad der svarer til mindst 17 gange Himmelbjerget, bare fra Øresund. Og ligesom hvis det havde været Himmelbjerget, der blev raidet, så er rub og stub og dyr og planter røget med op i den store sandsluger.
Naturstyrelsen har selv oplyst navnene på de firmaer, som udover NCC suger sand. Det drejer sig om BG Stone, By & Havn, DC Råstoffer, Flintholm Sten, NAVO, Rederiet Peter Rohde, Rohde Nielsen og Storebælt Sten og Grus. Men i branchefællesskabet Danske Råstoffer peger man på By & Havn, altså Københavns havn, som den store synder blandt sandsugerne, fortæller Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri
Ovenstående eksempel med Himmelbjerget er anvendt for konkret at skildre proportionerne af den uoprettelige skade, som NCC’s sandsugning har forårsaget i Øresund. Eksemplet med Himmelbjerget gør det også lettere at forstå, hvor meget der er planlagt at tage ved nye sandsugninger af de knap fem millioner kubikmeter havbund i Køge Bugt.
Forskningsingeniør Kjell Andersson har flere eksempler fra den svenske side på, hvorfor sandsugningen er så skadelig for havmiljøet.
– I Lommabukten og Lundåkrabukten sugede man sand i 50’erne og 60’erne. De huller, som opstod dengang, er der stadig og er nu fyldt med alger. Algerne spreder sig, og sandbunden er mere eller mindre død, siger Kjell Andersson. Det samme sker lige nu ude i den danske del af Øresund, hvor sandsugerne har fjernet store sandbanker – og dermed hele miljøet – fra nogle af Sundets bedste fiskepladser.
Men også Miljøministeriet, og her menes især Naturstyrelsen, har undervejs groft svigtet sin pligt til at værne om naturen i Danmark, og nogle få såkaldt ansvarlige medarbejdere har i stedet fokuseret på at dyrke samarbejdet med de stor-entrepenører, der siden 2008 har fjernet den havbund i Øresund, der var vigtige leve- og opvækststeder for både dyr og planter. Hvordan mon danskerne ville have reageret, hvis man havde kørt Himmelbjerget og resten af søhøjlandet ved Silkeborg væk på ladet af store trucks?
Men det er så store mængder havbund, der er tale om.
Og NCC og byggekoncernerne har fået lov til at tage mange flere millioner kubikmeter havbund op og bruge det til fyld på danske og svenske byggepladser. Faktisk får svenskerne næsten 90 procent af deres byggefyld fra sandsugningen af den danske havbund i Øresund og omliggende farvande. Men sjovt nok vil svenskerne ikke have sandsugere i den svenske del af Øresund, som de forresten også overvejer at totalfrede for især sandsugning.
Men efter nytår har der været flere tegn i sol og måne på, at Kirsten Brosbøl er ved at vende skuden, ministeriet, styrelsen i en mere miljøvenlig retning. Her på det seneste har hun sendt rimelig klare signaler ud desangående.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2513085/havet-skal-beskyttes-bedre/
Og gode gamle Politiken, som altid har fingeren på samfundspulsen, følger ministerens debatindlæg op med en artikel om samme emne. Så véd man, at Sandsugnings-Gate er sat på dagsordenen.
http://politiken.dk/indland/ECE2513240/lidt-bedre-beskyttelse-af-livet-i-kattegat/
Fisker og næstformand Søren Jacobsen fra FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) sendte før nytår en klage over sandsugningens ødelæggende virkning på fiskeriet til Kirsten Brosbøl.
– Jeg lægger stor vægt på, at der sker en reel høring af fiskerierhvervet i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding på havet. Jeg håber derfor, at de igangsatte initiativer kan føre til mere konkret viden, bl.a. om vigtige fiskeområder, og dermed også bedre muligheder for at dokumentere fiskernes interesser, siger Kirsten bl.a. i svaret til Søren, hvor hun også lover at kigge mere på, hvor grundige Naturstyrelsens miljøundersøgelser egentlig har været og fremover vil blive.
Netop dét spørgsmål har biolog Claus Hansen, som i 31 år var ansat i Miljøministeriet, sine tvivl om. De nationale geologiske undersøgelser, kaldet GEUS, er sammenspist med ministeriet og leverer bestillingsarbejde, mener han:
http://sn.dk/Helsingoer/Biolog-saar-tvivl-om-sandsugnings-undersoegelser/artikel/455466
Hele Sandsugnings-Gate (dér var den igen!) er netop nu til en offentlig høring, hvor alle og enhver med en mening og en mailadresse frem til tirsdag 17. februar kan skrive ind og kommentere eller stille spørgsmål. Høringen hedder på officinsk (det sprog, de taler i ministerierne og i departementerne) sådan her:
“En række nye regler om råstofindvinding i områder,
hvor mange firmaer må indvinde, går i dag i høring”
Og du kan læse hele teksten her:
http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2014/dec/nye-regler-for-raastofindvinding-gaar-i-hoering/
Selvfølgelig skal man ikke skrive et høringssvar, hvis man vil brokke sig generelt. Der skal være substans i klagen, og der skal klages over konkrete forhold, som fx ulovlige miljøgodkendelser (se længere nede). Men på den anden side har enhver borger – uanset hvor velformuleret eller ej vedkommende er – jo ret til at deltage i samfundets beslutningsprocesser, og man har også ret til at ytre sin bekymring, eller foreslå alternativer.
Hvorfor det hedder “høringssvar” ved jeg ikke. Det kan akkurat lige så godt være spørgsmål og/eller kommentarer. Anyways, så kan du maile dine høringssvar senest 17. februar hertil: nst@nst.dk
og husk at skrive NST-700-00032 i toppen. Sådan kalder de nemlig sagen derinde.
Da Øresundsbroen (herover) blev anlagt og bygget med tunnellerne og den kunstige ø Peberholm, var der ingen ende på alle de miljøhensyn, der skulle tages højt og lavt. Ja, der skulle nærmest overkompenseres til fordel for det åh så skrøbelige havmiljø. Og heldigvis med succes! Tang, muslinger, torsk har omfavnet bropillerne, invasive frøer, insekter og planter er migreret til de nye landområder, så TV2 Lorry er garanteret mindst ét årligt indslag, når en biolog har fundet et nyt dyr eller opdaget en ny sjælden orm.
Så meget desto mere står den totale hærgen af bl.a. de dejlige fiskepladser på Taarbæk Rev, Lous Flak, Disken og Lappegrund i en skærende kontrast til alt det miljøhensyn, når enkelte embedsmænd i landets styrelser kan sidde og skalte og valte med de usete værdier; alt livet nede under overfladen.
Oven i denne selvfuldkommenhed og arrogance kommer så, at Miljøgodkendelsen for fjernelsen af Lous Flak ikke var fem flade skrubber værd. Godkendelsen blev givet efter en “miljøundersøgelse”, der bestod i, at en eller anden obskur vurderingsmand fra bygge-koncernerne skrev i en “rapport”, at en fisker i området havde udtalt, at der kun forekom et ubetydeligt rekreativt fiskeri på Lous Flak (underforstået, at så kunne man jo lige så godt fjerne alt det overflødige sand). Det dumme ved sagen var, at samme fisker åbenbart var en fiktiv person. Med andre ord var rapporten løgn, men det kiggede man ikke på i Naturstyrelsen, som accepterede denne totalt-til-grin miljøundersøgelse.
Så den første miljøklage over fjernelsen af Lous Flak kom fra borgerne i Vedbæk, da det var østenvind. Pålandsvinden betød nemlig, at de gode borgere i en af landets mest eksklusive whisky-bælte kommuner blev forstyrret af lyden fra NCCs sandsuger, når den åd løs af havbunden. Medierne skrev et par artikler ved den lejlighed, men ikke ret mange fæstnede sig ved, at der lå en sandsuger og pumpede ud for Vedbæk.
Havbunden er ikke uniformt forsynet med fisk og andet marint liv. De fleste fisk foretrækker fx forholdsvis lavvandede områder på 20 meter og derunder. Sådan et frodigt opvækstområde var Lous Flak, og der var ofte masser af fisk på 6-8 meter vand. Desværre er og var 6-8 meter også en meget bekvem dybde for sandsugerne. Jo lavere vand, desto mere fuelolie sparer de …
Engang i 70’erne (eller var det 90’erne?) forsvandt de sidste torsk endegyldigt fra de store Newfoundland-banker i Nordatlanten. Økonomiske og politiske interesser vandt over torskenes fortsatte overlevelse. Dumhed og grådighed ødelagde en kæmpemæssig naturressource, et helt økosystem. Og det værste var, at de selv vidste det!
Men nogle valgte altså at lukke øjnene. Nu må vi håbe på, at det bliver stoppet.
Alt andet vil være en forbrydelse mod Øresund og den værdifulde natur under overfladen.
Herunder er lidt links til at læse videre, hvis du gerne vil gå i detaljerne:
http://www.fiskerforum.dk/erhvervsnyt/a/oeresundsfisker-tager-bladet-fra-munden
http://naturstyrelsen.dk/annonceringer/alle-annonceringer/2013/sep/kystdirthyb/
http://sn.dk/Helsingoer/Greenpeace-Klager-over-sandsugning-ignoreres/artikel/435970
http://sn.dk/Helsingoer/Sandsugning-Foreninger-skal-samarbejde-med-Naturstyrelsen/artikel/461200
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2015/01/16/115131.htm?rss=true&kodex=f
http://sn.dk/Erhverv/Fiskeriforening-Kattegat-fredning-kan-laves-bedre/artikel/462596
Skriv et svar