Skallens Latinske navn: Rutilus rutilus
Skallen har igennem de tiden fået hæftet på sig at være en “skidtfisk” på samme fod som brasen. Denne betegnelse er nok kommet fordi folk generelt ikke rigtig kan se nogen værdi i skallen som spisefisk her i landet. Dog er det en kendt spisefisk i Østeuropa og sælges fx. i Sortehavsegnene fersk, røget eller saltet.
I søernes økonomi spiller skallen en vigtig rolle som omsætter af bundyr og planter og som føde for de mere værdifulde fisk som: Gedde, sandart, aborre og i nogen grad ål.
Som agnfisk er den velegnet, men der er svær at holde levende og dør hurtigt i fri luft. Faktisk anbefales den som dead-bait (evt. frossen der giver bedre kasteegenskaber samt vil afgive flere olier i vandet under optøning.)
Kendetegn ved Skallen:
Skallen kaldes også for gråskalle. Øjne rødlige, bugfinnen er fæstnede under rygfinnens forkant. Bugkanten mellem bugfinnerne og gattet er ikke skarpt kølet som hos rudskallen. Med 41-47 skæl langs sidelinjen. Svælgtænderne sidder i enkelt række. De bagerste er kun svagt savtakkede.
Kropsformen varierer en del, idet gode vækstbetingelser gennemgående giver mere højryggede fisk end dårlige betingelser.
Skallen findes i en række geografiske underarter – I Danmark kender vi fire forskellige skallearter. Skalle, rudskalle, strømskalle og rimten.
Skallens Størrelse:
Størrelsen er meget afhængig af vækstbetingelserne. I overbefolkede småsøer bliver skallen ofte kun 10-15 cm, men i almindelighed vil den kunne blive ca. 25 cm lang, vægt ca. 200 g i en alder af 7-12 år. Fra Sverige og fra Sortehavsområdet kendes rekorder på over 40 cm, vægt omkring 1 kg.
Levevis – hvor og hvordan lever de?:
Skallen er en af de mest almindelige og talrigeste fisk i søer og langsomt rindende vand, hvor den færdes i stimer knyttet til vegationsbæltet. De største skaller færdes længst ude. I uklare (eutrophe) søer breder den sig gerne over hele søen.
Skallen gyder indenfor perioden april til juni, når vandtemperaturen er oppe på ca. 10 grader. Selve legen foregår på ganske lavt vand og kan ofte høres eller ses på afstand.
I legetiden får hannen et karakteristisk “udslæt” af små gråhvide “legevorter” på hoved og ryg. Et lignende men svagere udviklet udslæt ses hos hunnerne.
Hunnen gyder fra 5000-100000 æg, dog hos de vandrende stammer op til 200000 æg. Æggene måler ca 1 mm, de er svagt klæberige og hæfter til vandplanter og stem.
Føden – hvad spiser skallen:
Skallens føde består dels af animalsk føde; insektlarver, snegle, krebsdyr, dels af halvrådne plantedele, blade af vandpest, tusindblad, korsbladet andemad, kransnålalger eller bevoksning af kiselalger, der afgræsses på rør, pæle eller stem. I brakvand spiller slikkrebs (Corophium) og larver af dansemyg en betydelig rolle.
Om vinteren aftager næringsoptagelsen meget stærkt og overvintringsstimerne findes på dybere vand.
Skallen fanges med:
Lystfiskere fanger ofte skallen med flod og krog der agnes med enten brød, majs, orm eller maddike. Krogstørrelse 2 passer fint til alle størrelser af skaller.
Kan også fanges med net.
Skallens navne:
Dansk: Skalle
Engelsk: Roach
Tysk: Plötze / Rotauge
Hollandsk: Blankvoorn
Fransk: Gardon
Svensk: Mört
Spansk: Rutilo
Latin: Rutilus rutilus
Skriv et svar til poul Annuller svar