Tangeværket har fået livstid!

Klima- og Miljøudvalget besluttede at meddele en tidsubegrænset tilladelse til vandindvinding.

Så kortfattet er sætningen, der fastholder amputationen af Gudenåen på ubestemt tid.
Torsdag 29. januar tog Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune stilling til, om Tangeværket – en miljøforbrydelse af de helt store – fortsat skulle have lov til at spærre Gudenåens frie løb.

Desværre får al denne uforstand får nu lov til at fortsætte indtil 3. Vandplanperiode skal træde i kraft engang efter 22. december 2021. Syv år mere, hvis vi ser bort fra januar. På dette tidspunkt skal spærringen af åen nemlig igen diskuteres, og i dén forbindelse kan den fortsatte drift med brug af vandet til Tangeværket atter tages op.

tang3

Og nu har de i gamle Viborg dermed forlænget Tangeværkets drift i al fremtid! Det er endnu en skandale, som Naturstyrelsen har større eller mindre part i.

Danmarks Sportsfiskerforbund har i første omgang givet en noget uklar melding på sagen (se mere nederst).

Vandforsyningsloven, som den nye tilladelse til fortsat drift af turbinerne i Gudenaacentralen er givet efter, siger i øvrigt, at en sådan tilladelse ikke kan gives for længere end 30 år. Denne ufravigelige regel har Viborg Kommunes jurister så listigt omgået ved at skyde spørgsmålet til hjørne hos Naturstyrelsen, hvor det åbenbart ligger solidt plantet i langtidssyltekrukken. Således parkeret kunne Klima- og Miljøudvalget i Viborg derfor torsdag 29. januar afgive en åbenbart lovstridig beslutning med hjemmel i at “checken er på vej i posten” …

Det minder lidt om justitsminister Ninn-Hansen og Tamilsagen i 80’erne, hvor den snu Ninn fik knap så snu Grethe til at stille spørgsmål i Folketinget med opsættende virkning. Er det sådan man gør tingene i Viborg? man overhovedet det?

Tangeværket startede el-produktionen i 1921
Tangeværket startede el-produktionen i 1921

I 1920 var der også krise, ikke mindst pga 1. verdenskrig, og herhjemme voldtog vi Gudenåen i fremskridtets navn og dræbte samtidig en unik laksestamme. Det skete ved anlæggelsen af Tangeværket i nærheden af Bjerringbro i det halvmørke Jylland. De berømte Gudenå-laks uddøde på ganske få år (så de skal klones ud af oldgamle eksemplarer i sprit fra museerne, hvis stammen en dag skulle genopstå).

Her i 2015 har vi stadig Tangeværket og dæmningen over dalen, som danner den kunstige Tange Sø, der om sommeren er en dovent strømmende algefabrik på 625 hektar med enkelte større huse langs bredderne og nogle småhavne med joller. Man skal op ad åen til Kongensbro, før den igen løber nogenlunde frit.

Morsomt nok (hvis man ellers er til den form for humor) er selvsamme Viborg Kommune samtidig stærkt opsat på at lancere Bjerringbro – nedstrøms Tangeværket – som Jyllands nye hovedstad for laksefiskeri. Se linket her:

http://www.bjerringbro-avis.dk/default.asp?show=page&id=9162

Det kan man jo – alt efter temperament – se på som en fornuftig, to-strenget strategi, der tilgodeser både tilhængerne af Tangeværket (og den tilhørende algeprop af en sø), samt de gale lystfiskere, der så – efter planen – skal dirigeres hen til Bjerringbro, for at fange de fine reservelaks, som man da også har overvejet at grave ekstra standpladser til på udvalgte steder … Det hele er lagt til rette af konsulentfirmaet Rambøll formedelst 2,5 millioner skattekroner.

http://www.e-pages.dk/bjerringbroavis/468/

Tange Sø danner en malerisk baggrund for golfbanen med 18 huller
Tange Sø danner en malerisk baggrund for golfbanen med 18 huller

Viborg Kommune var på forhånd parat til at give Tangeværket en tilladelse til at fortsætte driften, efter at Folketinget i december 2013 ophævede den hidtidige koncessionslov, som værket blev drevet i henhold til.
Ved behandlingen på Klima- og Miljøudvalgets ordinære møde torsdag indstillede embedsværket (de fleste af dem jurister og deslige) forud, at kommunen gav tilladelsen til fortsat drift i 30 år.

Jamen, hør lige her, Viborg Kommune. Jeg kommer fra Aarhus og fangede mine første ørreder i Lilleåen, som løber til Gudenåen ved Langå. Viborg er ikke tættere på Gudenåen end Aarhus er, og i øvrigt synes jeg heller ikke, at I sådan uden videre skal tænke 30 år eller længere frem af mine børn og børnebørns fremtid.

Gudenåen er også lidt deres og vores allesammens, og jeg ser gerne Tangeværket fjernet. Så ved I dét.

Og det slutter heller ikke her.

Kraftværksdirektør Rasmus Lambert og konsulent Bent Kornbek glæder sig til at få den kommunale driftstilladelse på plads. De roser samarbejdet med Viborg Kommune
Kraftværksdirektør Rasmus Lambert og konsulent Bent Kornbek glæder sig til at få den kommunale driftstilladelse på plads. De roser samarbejdet med Viborg Kommune

Torsdagens beslutning:

http://kommune.viborg.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/Dagsordner-og-referater/Klima-og-Miljoeudvalget/2015/1/29012015201501290830

Læs videre i linket herunder fra Bjerringbro Avis.

Og del gerne artiklen, hvis du som lystfisker har en mening om Tangeværket. Vi lukker jo heller ikke urenset lort lige ud i havet længere, gør vi?

http://www.bjerringbro-avis.dk/default.asp?show=page&id=9171

Måske kender DU nogen af medlemmerne i Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune. Se efter her:

http://kommune.viborg.dk/Politik/Byraad-og-udvalg/De-politiske-udvalg/Klima-og-Miljoeudvalget

(og hvis du kender nogen af dem, kan du klikke på dem og få deres email-adresse, hvis du vil skrive til dem)

Kønt ser det jo ud fra luften ...
Kønt ser det jo ud fra luften …

Herunder kan du læse alt det fascinerende historiske shit om Gudenaacentralen, denne arketype for CO2-neutral energi med omfattende miljømæssige følgeskader:

http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/tangevaerket-gudenaacentralen

Eller måske vil du bare svinge kulfiberstængerne på græsset:

http://golfavisen.dk/?p=2133

Indtil 1920 løb Gudenåen her, men kortsigtede økonomiske interesser førte i 1920 til anlægget af Tangeværket
Indtil 1920 løb Gudenåen her, men kortsigtede økonomiske interesser førte i 1920 til anlægget af Tangeværket
Der er ad flere omgange anlagt laksetrapper ved Tangeværket, men den sørgelige realitet er, at udtrækkende smolt bliver spist af rovfisk, før de når hen til værkets turbiner
Der er ad flere omgange anlagt laksetrapper ved Tangeværket, men den sørgelige realitet er, at udtrækkende smolt bliver spist af rovfisk, før de når hen til værkets turbiner

Danmarks Sportsfiskerforbund har også reageret, i hvert fald på en måde:

http://sportsfiskeren.dk/gudenaaens-fremtid-er-uafklaret

Man må efter læsningen sige, at DSF’s holdninger også er lettere uafklarede, for de mumler lidt i skægget om, at de er “dybt forundrede” over Viborg Kommunes afgørelse, og længere nede snakker de om et “høringssvar” på Gudenaacentralens ansøgning, som forleden blev godkendt. Desværre har Viborg Kommune åbenbart glemt at medtage sportfiskerforbundets høringssvar i bilagene, eller måske var det en helt anden sag …?

DSF nævner heller ikke, at det burde meldes til Politiet eller Ombudsmanden eller hvem som helst, at Viborg Kommune, med Naturstyrelsen i baghånden og med hjemmel i Vandforsyningslovens paragraf 20-21, lovstridigt har givet deres venner på Tangeværket carte blanche til fortsat drift på ubestemt tid.

Anyways, så slutter DSF’s artikel med at håbe på en “god løsning”, og jo, det kan man jo godt tilslutte sig. Og der kan da sikkert også findes en ordning, hvor Tangeværket bliver museum og åen får et rigtigt omløb.

Men det ser altså ikke liiiiige ud til at Viborgs folkevalgte og deres embedsmænd er til sinds at opgive så meget som en milliwatt af Gudenaacentralens sparsomme strøm. Og Tangeværkets direktør har næppe nedlæggelse af værket i sin jobbeskrivelse.

Måske skulle man stramme den retoriske skrue en smule; ikke mindst hos DSF.


af

Tags:

Kommentarer

3 svar til “Tangeværket har fået livstid!”

  1. Nils Mogensen Avatar
    Nils Mogensen

    Det har Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune ikke gyldig lovhjemmel til. Det er op til staten at træffe en beslutning, og det skal ske på baggrund af, at EU forlanger alle spærringer i vandløb fjernet og fri faunapassage. Man kunne håbe på, at Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund ville lægge sag an mod den danske stat og Gudenåcentralen, der, så vidt jeg kan se, åbenbart har misligeholdt koncessionsaftalen på flere punkter.

  2. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Der er en udtagelse i EU’s vandrammedirektiv, som siger noget med, at ved de vandkraftværker, hvor el-produktionen har vital betydning for samfundet, der kan der godt dispenseres fra det med den frie faunapassage. Men i Tangeværkets tilfælde kan man nok ikke påberåbe sig, at el-produktionen har vital betydning for samfundet, de får i hvert fald svært ved at dokumentere den påstand.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

  3. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Sagen omkring Tange Sø og Gudenåcentralen er i øvrigt fuldstændigt analogt med det sagsforløb, som der har været i forbindelse med Mølleåen her på Sjælland.

    Der er ind til videre brugt rigtig mange millioner på ikke mindre end tre rapporter, som er udarbejdet af landets dyreste ingeniørfirmaer, som alle kommet med en række forslag til, hvordan der kan etableres omløbsstryg ved de ni opstemninger som der er på Mølleåen, så der kan skabes fri og uhindret passage for fiskene.

    Ved Mølleåen er ikke nogen el-produktion i forbindelse med opstemningerne, de er blot kulturhistoriske levn fra dengang, da vandkraften skabte grundlaget for de første industriproduktioner, og når det handler om Mølleåen, så kan en interesseorganisation som DN ikke beslutte sig for, om den skal arbejde for mere natur, eller kæmpe for bevarelse af kulturminder.

    Det er Lyngby-Tåbæk Kommune, som den del af Mølleåen, hvor de ni opstemninger ligger i, og langs med Mølleåen, og ved nogle af mølledamenes bredder ligger der rigtig mange dyre villaer, og ejerne af disse ejendomme er naturligvis ikke interesseret i forandringer, for det kunne jo forringe deres herlighedsværdier, og dermed den økonomiske værdi på deres ejendom.

    Og derfor har Lyngby-Tåbæk Kommune systematisk spændt ben for alle de tiltag og initativer der har været til, at få etableret omløbsstryg ved alle Mølleåens opstemninger.

    Det kan også tilføjes, at der ikke en gang er etableret fisketrapper ved de ni opstemninger, det er regulære spærringer.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

Skriv et svar til Nils Mogensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *