DTU Aqua-biolog advarer imod Tude Å-projekt til 43 millioner

Kommentarer

5 svar til “DTU Aqua-biolog advarer imod Tude Å-projekt til 43 millioner”

1. 

   Niels Riis Ebbesen

   19. december 2014

   Når man naturgenopretter et vådområde eller et vandløb, så bør målet altid være, at man kommer så tæt som overhovedet muligt på den tilstand, som der var før afvandingen eller udretningen blev iværksat. Og Hedeselskabet har lavet opmålinger af alle de vandløb som de har udrettet, så i deres arkiver er der gemt ret præcise data over vandløbets skikkelse før udretningen.

   Hvis en ægte naturgenopretning medfører, at der sker ændringer i levevilkårene for de forskellige arter, så må vi acceptere, at det var naturens vilkår før vi mennesker begyndte at regulere, afvande og udrette.

   Det er jo ikke en naturgenopretning, at omdanne et vandløb til en lang gydebanke for havørreder, for sådan var det med garanti ikke før det blev udrettet.

   Men der er desværre en kedelig tendens til, at politikerne ønsker at indarbejde nogle permanente engsøer i alle naturgenopretningsprojekter, for på den måde kan de lade landbruget forsætte med den uhæmmede brug af kunstgødning, og fange en del af fosforet og kvælstoffet inden det løber ud i havet.

   Og det er jo ikke en ægte naturgenopretning, at lave nogle lavvandede vådområder, for at tilbageholde fosfor og kvælstof.

   Med venlig hilsen
   Niels Riis Ebbesen

   Svar
   1. 

      Flemming Sørensen

      20. december 2014

      Hej Niels,

      “Ægte” naturgenopretning må jo nok defineres som en situation, hvor mennesket blander sig helt udenom, og hvis vi ellers stod i færd med at forlade planeten, ville denne metode helt klart være den bedste.
      Men siden den første færge til Mars er mindst 30 år ude i fremtiden, må vi nok indgå et par kompromisser med Moder Natur, hvad angår miljøarbejde og naturgenopretning
      Situationen ved Tude Å er et klart udtryk for, at vi også støder på dilemmaer, for skal vi have havørreder i åen nu, eller skal det først være tipoldebørnene, som får glæde af fiskerigdommen?
      Metoden med anlæggelse af engsøer til opsamling af kvælstof og fosfor fra landbruget er så et kompromis, som bl.a. Naturstyrelsen er glad for at bruge. Men dette kompromis udgør så igen en opvejning af, hvorvidt vi hellere vil have næringsstofferne ud i havmiljøet i stedet for.
      Der er ingen lette eller umiddelbare quick fix-løsninger, men vi kan lære af historien og holde øje med politikerne, så Danmark ikke igen får opført et Tange-værk eller på andre måder ødelægger sin egen natur for den hurtige vindings skyld.

      Venlig hilsen,
      Flemming

      Svar
2. 

   Niels Riis Ebbesen

   20. december 2014

   Der er altid mere end en side af en sag, og lavvandede engsøer og moseområder har tilbage i tiden været en meget udbredt naturtype i Danmark, men afvandingen af sådanne områder var jo de lavest hængende frugter, og det krævede som regel kun en drænspade og nogle lerrør, at omdanne en lavning med en mose til dyrkningsbar jord, og op gennem anden halvdel af 1800-tallet og 1900-tallet er der forsvundet over 50.000 vådområder fra den danske natur.

   Det har naturligvis betydet et kæmpe stort tab på diversiteten, når en bestemt naturtype helt forsvinder fra landskabet, de mest kendte eksempler er jo storken, rørdrum og en lang række vadefugle, som er blevet meget sjældne i den danske natur.

   Og jeg kan li’som fornemme, at det er fedtfinne-lobbyen som er på banen med kritik af naturgenopretningen af Tude Å, de ser jo helst, at alle danske vandløb bliver omdannet til en lang gydebanke, og de mest rabiate viger ikke tilbage for at foreslå, at vandløbene løbende skal elektrofiskes for at fjerne gedder, sandart og aborrer.

   Jeg er i øvrigt af den opfattelse, at man gennem de sidste 70 års avls- og udsætningsarbejde er kommet til at fremelske en dårligt tilpasset havørred-variant, hvor smolten ikke udnytter, at rovfisk jager med synet, og derfor kun trækker ud af vandløbet om natten.

   Med venlig hilsen
   Niels Riis Ebbesen

   Svar
3. 

   Flemming Sørensen

   23. december 2014

   Lystfiskeri er en interesse, der ofte bliver misforstået.
   Jeg er blevet sat i bås med lystmordere, drankere og lignende stakler, og det skyldes sikkert, at vi lystfiskere kommer fra alle samfundslag, lige fra pusheren på Christiania til prinsen på slottet.
   Det eneste, lystfiskere har til fælles, er, at de overvejende er mænd med et jagtinstinkt og et behov for fred og ro. Og så har lystfiskere som regel altid tid til overs til at berette om fangster og diskutere fiskeriet.
   Vores tilbøjelighed til at diskutere og den store sociale spredning iblandt lystfiskere betyder også, at vi ofte fremstår splittede udadtil, fordi vi har så mange forskellige interesser og kæpheste.
   Derfor forsøger jeg her på siden at få så bred en tilgang til alle spørgsmål om fisk, fiskeri og fiskevand som muligt, men i en “fornuftig” balance mellem fanatikerne og de regulære madfiskere.
   Og når det så handler om alle ikke-lystfiskerne og fx skandalen om voldtægten på Øresund, så ville det være ønskeligt om vi kunne forene kræfterne og udøve den pression mod bl.a. myndighederne, som vores samlede antal berettiger os til.
   Fedtfinne-lobbyen er også velkommen til at være med i det slagsmål.

   Venlig hilsen
   Flemming

   Svar
4. 

   Niels Riis Ebbesen

   23. december 2014

   Jeg har også den holdning, at der selvfølgelig skal være plads til alle synspunkter i et debatfora, det vil jo også blive en meget kedelig og triviel debat, hvis man på forhånd udelukker alle dem som man ikke er enig med.

   Når det er sagt, så vil jeg gerne vende tilbage til naturgenopretningen af Tude Å, for jeg mangler stadig et kvalificeret svar på flg.:

   – var der lavvandede engsøer i de nedre dele af åløbet før udretningen Tude Å og afvandingen af Tude Ådal.

   – eller er engsøerne derimod en politisk tilføjelse til projektet, som skal tilbageholde fosfor og kvælstof, så landbruget kan forsætte med overforbruget af kunstgødning.

   Hvis svaret er ja til det første scenarie, så skal de lavvandede engsøer også genskabes, hvis der skal laves en ægte naturgenopretning.

   Er de lavvandede engsøer derimod en politisk tilføjelse, så skal de naturligvis fjernes fra projektet, for ellers er det jo blot en ny form for naturødelæggelse til ære for landbruget.

   Til slut vil jeg lige runde af med at sige, at når jeg bruger begrebet fedtfinne-lobbyen, så skyldes det den kedelige udvikling, som vi har set i mange jyske åer, hvor man har haft så travlt med, at få etableret nogle store bestande af havørreder og laks, af det har medført en voldsom tilbagegang for stallingen. Og her på Sjælland bør vi ikke begå den samme fejl, med en ensidig fokusering på en enkelt art.

   Med venlig hilsen
   Niels Riis Ebbesen

   Svar