Dette her bliver ikke nogen lang smøre, men nærmere en kort klagesang med personlig adresse til Anders Munk Jensen, direktør for det statslige danske fisketegn.
Siden dengang Anders blev Cand. polit. (en økonomisk-administrativ universitetsuddannelse) i 1981 har han befundet sig trygt i det offentlige apparat, og han har åbenbart haft de tilstrækkelige sociale og faglige kvalifikationer til at avancere planmæssigt i embedsmandsapparatet. Selv ikke, da han i 2007 som direktør i Fødevarestyrelsen måtte stå på mål for udbredt slendrian i kontrolapparatet, skete der noget særligt (han fratrådte først i 2009 og gik direkte til en anden offentlig stilling).
Læs eksternt: Fødevaredirektør jeg vidste intet om kontrolsvigt.
Anders hævdede dengang, at han intet vidste om tingenes sørgelige tilstand, og det kan meget godt vise sig, at præcis det samme problem gør sig gældende i sagen omkring den næsten totalt fraværende kontrol af fisketegn i dag.
For i mange styrelser og ministerier hersker der en fornemmelse af selvfedme og magtbrynde, hvor de små Cand. politter med tiden tilegner sig en følelse af, at det lille stykke Danmark, som de er ansat til at bestyre, også er deres personlige ejendom. Desuden er virksomhedskulturen mange steder i det offentlige præget af hyppig og ofte unødig mødeaktivitet samt udbredt ansvarsforflygtigelse og konfliktskyhed, hvilket ikke ligefrem gør det lettere at få indført ændringer overhovedet, hvis ikke der er tale om et offentligt pres eller en lodret ordre fra den siddende minister.
Og det er i dette apparat at Anders Munk Jensen manøvrerer og overlever. Men da han samtidig er den indlysende mest ansvarlige for, om det statslige fisketegn bliver kontrolleret eller ej, så må vi lystfiskere jo prøve at få ham gjort opmærksom på vores eksistens og vort ønske om at få Fiskerikontrollen på banen ude ved fiskevandene; uanset etniciteten hos de, som fisker.
Og apropos antallet af lystfiskere: På Natur og Erhvervsstyrelsens egen hjemmeside står der, at der er mellem 200.000 og 300.000 lyst- og fritidsfiskere.
Måske har NaturErhverstyrelsen heller ikke styr på, hvor mange fisketegn, der egentlig sælges? Eller er det deres kvalificerede gæt, baseret på et langt lavere antal af solgte fisketegn?
Og nu vi er ved det, så ville det også være brugervenligt over for denne kæmpestore gruppe på anslået 200.000 til 300.000 fiskere (andre kilder siger op til 500.000), hvis styrelsen på sin hjemmeside ville være så proaktiv at oprette en hjemmeside, hvor man kan gå ind og se, hvor Fiskerikontrollen var i forrige uge og hvor mange bøder, de udstedte. Teknisk set er det absolut inden for det muliges grænser.
Og hvilke nationaliteter eller etniciteter, der gives bøder til, kan være hamrende ligegyldigt, for eventuelle problemer med andre EU-landes gæstearbejdere vil stille og roligt fordufte, hvis og når der kommer en effektiv kontrol.
Men så længe Anders Munk Jensen sidder uantastet i sit elfenbenstårn, kommer der ikke til at ske en hujende papskid! Han har en god og tryg stilling Inde i Nyropsgade, og han sidder i et notorisk trægt apparat, der ikke bryder sig om uregelmæssigheder eller uro, så Anders sidder stille.
Og hvorfor skulle han også risikere noget, der kunne true pensionen?
Og derfor er det også helt sikkert, at Anders ikke er lystfisker, for så ville embedsmanden i ham være vågnet i forskrækkelse, når han konstaterede de lovløse tilstande på området.
I modsætning til amerikanernes eufemisme for tortur, kaldet “moderat fysisk pres”, så burde Anders Munk Jensen nok udsættes for “moderat opinionspres” i og med at nogen omkring ham burde gøre ham opmærksom på tingenes tilstand, så han undgår dårlig presse i Politiken – igen.
Derfor nedenstående plakat, som forhåbentlig ad om- og biveje kan finde frem til hans milde øjne, selv om dét ikke nødvendigvis vil gøre nogen forskel. Men det er da et forsøg værd, så del gerne billedet herunder med andre.
http://naturerhverv.dk/om-os/om-styrelsen/organisation/direktionen/anders-munk-jensen-cv/
Skriv et svar