Dyndspringere (Periopthalmus koelreuteri) er nogle sjove små, amfibiske dyr, der næppe nogensinde bliver et efterstræbt bytte for lystfiskere, men derfor har den lille fisk stadig sin betydning og plads i økosystemet
De japanske dyndspringere (på billedet øverst) stod over for udslettelse, men har nu oplevet en otte-dobling omkring den japanske ø Kyushu, viser den første undersøgelse i 16 år, Det fortæller netavisen The Japan Times.
Dyndspringerne er lokalt kendt under navnet “Mutsugoro“, og de lever i mudderbankerne ved kysten. Deres antal har været faldende siden 1970, som følge af miljøforandringer, afvanding/landvinding og overfiskeri, hvilket dengang fik det japanske miljøministerium til at betegne arten som uddøende.
Men siden 1970 er efterspørgslen på dyndspringere til middagsbordet åbenbart faldet drastisk, og de japanske myndigheder fik da også indført nogle fredningsforanstaltninger hen ad vejen. At det har hjulpet stærkt på bestanden, blev bekræftet af en visuel undersøgelse sidste år med 76 observationspunkter, som blev bemandet af biologer fra Saga Præfekturet. Resultaterne af al denne observeren blev sammenlignet med de gamle data fra august 1996, og otte-doblingen var en glædelig overraskelse.
http://www.japantimes.co.jp/news/2013/05/30/national/mudskipper-numbers-jump-eightfold-report/#.VHpiiMl6_Eh
Man bliver helt sulten af al den snak om dyndspringere:
http://www.tofugu.com/2013/02/05/famous-foods-of-every-japanese-prefecture-west-south/
Skriv et svar