Neden under denne her indledning befinder der sig en rigtig god historie. Men i første omgang var jeg tæt på at overse den, for der stod kun én linje på mit internationale lystfisker-newsfeed.
Overskriften lød i al sin enkelhed:
Fuglsang Sø har en imponerende fiskebestand
(Jeg har endda været nødt til at sætte overskriften i kursiv, for at få den til at se bare lidt mere interessant ud)
Og hvad skal man så synes om det?
Min umiddelbare reaktion var noget i retning af: “Nå, det var da godt. Den sø lyder som om den ligger i et forstads-villakvarter.”
Reaktion nummer to: “Hmmm, artiklen er lagt op inde på Sportsfiskerens hjemmeside. Så er det måske et bestillingsarbejde fra en eller anden P&T-fiskesø, der skal give DSF nogle annoncekroner i kassen?”
Jeg klikkede på linket til artiklen.
Artiklen er skrevet af en biolog fra DTU Aqua, som jo er en af de store poster på budgettet over de penge, vi lystfiskere betaler til Fisketegnet. Og efterhånden som man læser, gå det op for en, at artiklens forfatter ikke er særlig god til overskrifter, men han har en rigtig spændende historie om den nye sø med det r..kedelige navn.
Nu hvor det er Påske, kunne man jo tænke i overskrifter a la “genopstået fra de døde” eller sådan noget. Men i tilfældet Fuglsang Sø, så er den grimme ælling klækket ud af bygge- og anlægsbranchens umættelige behov for sand og grus. Og da Herning i sin tid stod med et gabende hul i jorden, så valgte man at hælde vand i det, og dét så nogle driftige folk, som straks anlagde et mondænt apartment-kompleks med søudsigt. I dag sejler, svømmer og vinterbader herningenserne i den rene sø.
Artiklen forklarer ikke i dybden, hvorfor den kunstige sø ved Herning har det så godt, men at den har det godt, det er åbenlyst. Stimer af store aborrer patruljerer rundt i søen efter byttefisk, og skaller er det mest almindelige måltid for gedder og aborrer nu, hvor der ikke er flere regnbueørreder …
Nå, men ikke mere indledning. Læs selv den spændende beretning fra Sørens egen pen herunder:
Fuglsang Sø har en imponerende fiskebestand
eller
Fiskeparadiset der opstod af sig selv i et hul ude på heden
I den nordlige del af Herning ligger intet mindre end en naturmæssig sensation. Den kunstige Fuglsang Sø har en miljøtilstand, der kan matche de reneste søer i Danmark. Og dertil en usædvanlig velfungerende fiskebestand.
Meget fin miljøtilstand
Fuglsang Sø blev skabt i årene 2003 – 2005, for at skaffe sand til byggeriet af Herningmotorvejen. Fremsynede medarbejdere i kommunen fik den lyse idé, at når man under alle omstændigheder ville stå tilbage med et meget stort hul et eller andet sted, kunne det lige så godt komme byens borgere til glæde. Og det har i udsædvanlig grad vist sig at holde stik.
Fuglsang Sø er i dag en 27 hektar stor sø med en største dybde på ca. 6,5 m. Den har en meget fin vandkvalitet, ofte med sigtdybde helt ned til bunden og derfor mange forskellige vandplanter. Allerede i 2007 kunne man finde syv forskellige arter af undervandsplanter og yderligere fem arter i bredzonen. Ifølge en undersøgelse, udført af firmaet Orbicon for Herning Kommune i 2014, er antallet af undervandsplanter nu oppe på intet mindre end 20 arter, heraf er tre flydebladsplanter!
Den gode vandkvalitet skyldes et meget lavt indhold af næringsstoffer i søvandet. Indholdet af fosfor og kvælstof er på niveau med Grane Langsø nær Bryrup, der anses for at være en af Danmarks reneste søer. Ganske godt gået af en kunstig sø, der ligger i bymæssig bebyggelse.
Men der er også gjort meget ud af at sikre, at søen ikke modtager vand med mange næringsstoffer i, fx vejvand eller lignende. Herningholm Å, der forløber tæt rundt om søens sydside, er bevidst holdt på afstand. Åens vand indeholder nemlig langt mere næringsstof end søen. Grundvand og regn på søens overflade er derfor eneste tilførsel af vand. At gennemstrømning i en sø kan give problemer, det er den nærliggende Gødstrup Sø, der snart skal restaureres, et tydeligt eksempel på.
En bred palet af aktiviteter
Ved Fuglsang Sø er der anlagt badestrande, der flittigt bruges om sommeren, og på søen sejles der (uden motor!). Rundt om søen går et stisystem, der giver god plads til hundeluftning, motionsløb osv. Ved søens vest-side er anlagt boliger, der naturligvis har en meget fin udsigt. Og fiskebestanden byder på et spændende lystfiskeri.
En fornem fiskebestand
De fiskearter, der lever i søen nu, er ikke bevidst udsatte. De stammer mest sandsynligt fra Herningsholm Å. Under udgravningen af søen, løb åen ved et skybrud over sine bredder og ind i søen. Ved den lejlighed ”afleverede” åen formentlig nogle fisk til den nye sø.
Herning Kommune har sammen med DTU Aqua undersøgt fiskebestanden to gange. Første gang i 2007, da søen kun var to-tre år gammel og igen i 2014. Begge undersøgelser har fundet en meget fin fiskebestand, domineret af rovfiskene gedde og aborre og med skaller som den mest almindelige fredfisk.
I 2007 var fiskebestanden stadig meget ung og dermed naturligvis endnu ikke komplet. Vi fandt de fisk, der var smuttet ind i søen samt den første årgang af naturligt gydte fisk. I 2014 viste billedet en mere naturligt sammensat aldersfordeling, med alle årgange siden 2007 repræsenteret. Særlig imponerende var den store andel af større aborrer over 25 cm, som er særdeles vigtige for søens økosystem. Endvidere var det bemærkelsesværdigt at se konditionsfaktoren for samtlige arter var faldet i 2014, sammenlignet med 2007, hvilket betragtes som et udtryk for øget fødekonkurrence i takt med at søens fiskebestand har udviklet sig.
I 2007 dukkede der desuden regnbueørred fra en ulovlig, privat udsætning op. De ser nu heldigvis ud til at være væk igen. Udsætning af nye fiskearter, uden en grundig biologisk vurdering af konsekvenserne, kan være til stor skade for søens miljø, og man må på det kraftigste opfordre til, at det ikke gentages.
Rapporten i 2014 giver en række anbefalinger til, hvorledes forvaltningen af søen og fiskeriet fortsat kan sikre søens gode miljøtilstand.
Læs rapporten om fiskeundersøgelsen i 2014
Læs rapporten om fiskeundersøgelsen i 2007
Læs rapporten om søens miljøtilstand 2007-2014
Af Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, og Daniel Lindvig, Herning Kommune
Epilog
Hvad sagde jeg! En skøn historie, der viser, at naturen (eller livet, eller biologien …) klarer sig ganske udmærket selv, når vi mennesker ellers giver den rimelige vilkår. Denne dejlige, oligotrofe sø med ejendomsmæglernavnet skulle bare have fred for diverse gødningsstoffer. Selv fiskene (med undtagelse af regnbuerne, fy skamme!) er kommet af sig selv.
Og hvad angår hullets opståen, ja, så er det da et af de alt for sjældne tilfælde, hvor vi ser at bygge- og anlægsindustrien også kan være til en slags gavn for miljøet (Jeg tænker her selvfølgelig på deres voldtægtsagtige sandsugning i de indre danske farvande).
Jeg er glad for at jeg klikkede på linket, og jeg er glædeligt overrasket over at finde denne velskrevne historie på DSFs hjemmeside. Søren har – indtil videre – kun skrevet to artikler for dem, men det må da gerne blive til flere.
Men lad nu være med igen at gemme den gode historie under en røvkedelig overskrift.
Skriv et svar