Morten og jeg fandt lige et hul i kalenderen og kunne komme ud og fiske et par timer søndag d. 31 maj. Vejret var noget bedre og varmere end vi havde forventet, så netop i dag var vi glade for at skulle teste et nyt karpesæt Morten har fået i pre-fødselsdagsgave. Da dette var opsat kunne vi nemlig ligge os ind i skyggen og nyde et par kølige øl.
Karpesættet Morten har fået er tiltænkt til fiskeri efter gedder med levende og døde agn – vi er endnu ikke nået til det stadie hvor vi fisker reelt efter karper, men det kommer måske en dag :)
Efter at have taget afsted fra hjemmet på landet , kom ud til vores fiskested, startede Morten med at rigge sættet op med stænger, forfang, alarmer mv. Imens forsøgte jeg at fange et par agn fisk vi kunne bruge.
Vi kom ret hurtigt i gang med en lille aborre på den første stang, og der gik ikke mere end 5 minutter før alarmen gik – vi stod og snakkede lidt omkring det og blev faktisk enige om at det måtte være den levende aborre der selv trak i linen derude. Nej det var nok ikke så smart med levende agn på netop sådan et system – så vi besluttede at få aborren på land igen og sende den i himmelen.
Til vores store overraskelse var der sku en lille gedde der havde bidt sig fast i halen på aborren og den blev trukket med helt ind til kanten hvorefter den slap aborren – så det har været gedden der trak i linen derude – Perfekt start, bid efter få minutter!
Morten kaster igen fisken ud, mens jeg forsøger at få endnu en agnfisk til den anden stang vi vil køre med. Der går noget tid, men til sidst får jeg 2 aborre på én gang med mit dobbeltkrog forfang til bundmede.
Vi får et par alarmer derude på at der er aktivitet ved agnfisken, og nogle pludselige linetræk viser os tydeligt at der er nogle sultne predators derude. Dog får vi ikke landet nogle gedder.
Men vi har fået en del blod på tanden nu – vores rigs og forfang skal lige tunes og justeres efter de typer af agn fisk vi vil benytte, og tror nok vi skal få hevet en del gedder ind på dette i fremtiden.
Fiskeriet er meget rart da man både kan ligge og slappe af mens stængerne arbejder, eller vi kan gribe en spinnestang og fiske lidt ved siden af..
Personligt vil jeg betegne dagen som en god succes på trods af vi ingen gedder kunne lande – det var et eksperiment der lykkedes – gedderne bed på og alarmerne gik som de skulle. Nu skal vi bare have lavet et bedre rig så Gedden sidder der næste gang.
Og lige et par billeder jeg nappede derude:
Skriv et svar