Jeg kom til at tænke på, om det er ligeså mange fiskemodstandere som der er jagtmodstandere? Jeg er selv jæger og fisker af og til, men er forskellen egentlig? Er der nogen forskel udover fiskestangen og jagtvåbnet?
Det er ofte jægerne der kommer for had i pressen på grund af forskellige sager, senest var det hunden Balder, som blev skudt fuldt lovligt. Naturfredningsforeningen i Odense var fremme og brokke sig i medierne, da strandjægere i Odense blot udøvede deres fritidsinteresse, men på grund af vinteren og isen, var der særlig mange fugle i de områder der måtte udøves jagt i. Disse strandjægere gjorde heller ikke noget galt. Der er flere sider, som tilbyder jagtformidling mellem jægere og jagtudlejere.
Jeg læser aldrig i medierne om folk der brokker sig over pilkning af torsk fra fiskekuttere, det er da synd at den skal lide med en fiskekrog i kroppen inden fisken er ombord og kan aflives. Så er der alle de ørreder og laks, som udsættes i put and take kun med det ene formål at folk kan komme og fange dem. For ikke at nævne alle de fritidsfiskere, som dagligt fjerner vores fiskebestande fra åer, søer og vandløb.
Jeg er lige så stor tilhænger af bæredygtigt fiskeri som bæredygtigt jagt, men hvorfor er det kun jægerne der komme for had i pressen og aldrig lystfiskeren?
Selvfølgelig er det desværre ikke alle jægere, som opfører sig ordentlig, men det er bestemt heller ikke alle lystfiskere, som kan finde ud af det.
Du er velkommen til at smide en kommentar og jeg hører gerne din mening som lystfisker.
Skriv et svar