Lækker spiseseddel fra Fisk & Fri

Nytårsudgaven af Fisk & Fri har sendt en flot spiseseddel på gaden/nettet med appetizere på en række spændende artikler. Linket står i bunden af denne artikel.

 

wolfpro

Ikke overraskende er der en anmeldelse af Water Wolf-fiskekameraet, som også er blevet omtalt andetsteds på denne side. Fisk & Fri har haft kameraet med på “arbejde”, og efter illustrationen at dømme, har de også fanget en gedde på en stor, leddelt, gul plasticfisk, der nok skal forestille en guldørred (en af de fabelfiskearter, som af og til kan træffes i hav- og dambrug).

Mere overraskende og måske lidt new age-agtigt er portrættet af den  tysk/danske fiskefilosof- forfatter og seminararrangør Udo Schroeter, som wader rundt på Bornholm og filosoferer over tingene. Knap så overraskende har Udo fundet ud af, at man slapper godt af mentalt, når man sådan går og fisker.

Interessant er derimod artiklen om at gå amok i gummi. Det handler om dropshot minnows, micro paddletails, grubs og curlytails – samt  superrealistiske rejer og krabber af TPE og PVC. Dét lyder jo sexet i sig selv, og så kan de små dyr også fiskes på fluestang. Man aner et nybrud i forhold til, lige præcis hvad man kan (og må) anbringe for enden af et flueforfang … I det hele taget er der flere tilbud på læsning til fluefiskerne, men Polarrejerne opvejes af artiklen om pirkene, og sådan når man hele vejen rundt med læsestof til de lystfiskere, der ikke gider kulden og mørket udenfor.

Link til Fisk & Fri’s spiseseddel: http://www.fiskogfri.dk/dette-nummer/

 


Udgivet

i

,

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *