Hvor ville du først tage hen med fiskestangen, hvis du skulle vælge at fiske fra et sted på billedet herover?
Et sted i det blå kvadrat nederst til højre ville nok være de flestes naturlige valg. Den blå farve fortæller, at der er markant dybere vand end på de omgivende sandbanker, så her er der både skjulesteder i dybet og fødetilgang på det flade vand. Oven i købet løber Ladegårds Å ud i lystbådehavnen allerinderst ved den gamle toldbod, så der lusker sikkert også havørreder rundt i området ved havnen.
Engang udgav Politikens Forlag håndbogen “Jeg er Lystfisker“, redigeret og til dels skrevet af Ludvig Svendsen. Et af de første kapitler i den lille, blå håndbog var afsnittet om molefiskeri, for denne type fiskeri var tilgængelig for alle og fik blandet de sociale klasser godt og grundigt (hvilket ikke helt så ofte sker ved fx de islandske lakseelve). Molefiskeriet var for både proletaren med bambuskæppen og Camo-hjulet og for tjenestemanden med egen bil og nymodens glasfiberstang, påsat et Hardy eller D.A.M. fastspolehjul.
Derfor er det også en glædelig nyhed, at staten netop har åbnet for adgang til bl.a. lystfiskeri på havnen og marinaen i Nyborg, hvor der ellers har været fiskeri forbudt. Undtaget er et lille hjørne i havnen, hvor Ladegårds Å løber ud, men her er der jo tale om en regulær fredningszone, som også skal respekteres på den åbne kyst.
Lokalt er åbningen af havnen blevet godt modtaget, ligesom kommunens Teknik- og Miljøudvalg har godkendt beslutningen. Man håber på gensidig respekt og et godt samspil mellem alle havnens brugere, og for en forbipasserende er Nyborg måske også et bekvemt mål for en ekstra fisketur.
Molefiskerne som truet art
Vi ser havnene blive brugt over hele landet: Tendensen er, at der er langt flere lystfiskere per meter havn end der er ude på kysterne. At have adgang til en havn forøger – alt andet lige – markant dine fiskechancer, for havne byder på dybere vand, skjulesteder, føde og i mange tilfælde adgang til ferskvand i form af en å eller bæk.
Derfor er det også trist at bemærke, at man mange steder har lukket for den offentlige adgang til havnene. Senest skrev vi her på siden om Skagen Havn, som nu vil til at have mastodont-store krydstogtskibe til at anløbe idylliske Skagen, så der kan komme masser af dollars, euro og renminbi i de lokale kasser. Så er det jo klart, at man ikke kan have mindrebemidlede lokale lystfiskere til at rende rundt på havnen med døde fisk og plasticposer. Det er jo ikke dén slags Skagensfiskere man kan se i brochurerne …
Også i København er krydstogtfeberen slået an. Det begyndte i det små ved Langelinje for mange år siden, men sidste år blev over en kilometer ny krydstogtkaj i Nordhavnen taget i brug. Men forinden havde vi lystfiskere taget stedet i brug, og der viste sig hurtigt at være en jævn tilgang af friske fisk og vand fra Øresund, så der blev fanget både flade, torsk, ørreder, makrel, hornfisk og små sej, som til tider var så mange at det næsten blev trættende at fange dem.
Men med de første krydstogtskibes ankomst i maj blev molen lukket af, og selv om nogle habitklædte fyre med sikkerhedshjelme fra By & Havn forsikrede mig om, at vi lystfiskere kunne komme tilbage i september, så har den lange krydstogtkaj ikke været åbnet siden, og heller intet tyder på, at det kommer til at ske …
Med mindre nogen kommer til fornuft og indser, at vi molefiskere; lystfiskeriets proletarer; også bør have ret til at kunne nyde og bruge adgangen til havnene, mindst lige så meget som de krydstogt-turister, som I er så forhippede på at tiltrække.
Kommer de ikke for at se “Verdens lykkeligste Land”? Så bør de vel også se nogle lykkelige lystfiskere i en åben og levende havn.
Du kan læse lidt mere om åbningen af havnen i Nyborg her:
Skriv et svar