Det lader til at makrellerne er væk fra Øresund for i år. For to uger siden var de stadig ved Kronborg, men sammen med hornfiskene skal de ud og overvintre i Atlanterhavet, nordvest for de britiske øer.
Makrellen har ellers lige så stille sneget sig tilbage til farvandene syd for Kattegat, efter at flere bestande forsvandt i 60’erne og 70’erne. Sandsynligvis var årsagen en kombination af overfiskning og miljøforurening.
I dag behøver lystfiskerne ikke at tage til Vorupør, Skagen eller Grenå for at fiske makrel i sommerperioden. En af de faste gæster ved Kronborg fangede sidste år godt 70 makreller fra pynten, altså fra stranden, men han var nu også en meget hyppig besøgende.
Uden på nogen måde at ville nedgøre alvoren af truslerne fra klimaforandringerne, så lader det til, at de varmere havstrømme har gjort det lettere at være makrel i Nordatlanten. Sidste år var der bøvl med Færøerne og Island, fordi de bare fiskede løs på makrellerne, helt uden at tage hensyn til EU’s kvoter for noget som helst. Men i baggrunden har grønlænderne også været på banen. I samarbejde med Grønlands Naturinstitut og det internationale havforskningsinstitut ICES ( International Council for the Exploration of the Sea) har der siden 2012 været prøvefisket efter makrel i grønlandske farvande. En interessant og overraskende bifangst har været tunfisk. Tilsyneladende er det en opvarmning af Golfstrømmen, som har fået makrel og tun til at søge op i Danmarksstrædet mellem Grønland og Island. Under prøvefiskeri efter makrel i august 2012 blev der fanget flere blåfinnede tun, hvilket måske ikke er så mærkeligt, når man ved, at makrel er tunens livret.
Gennem de seneste 20 år har der været spredte rygter og forlydender om observationer af tun i danske farvande. De lidt ældre lystfiskere kan måske huske, at Politikens Lystfiskerhåndbog beholdt kapitlet om tunfiskeri i over ti år efter at den sidste blåfinnede tun var hevet op af Øresund. Men når man læser lidt op på emnet og for eksempel opdager, at vores forfædre i stenalderen spiste blåfinnet tun, så forstår man, at tunen også kan finde på at komme ind i Kattegat og Øresund. Vi har fundet knoglerne i køkkenmøddingerne.
Men lystfiskereventyret med kæmpetunene på Øresund fandt sted i første halvdel af 1900-tallet i det sydlige Kattegat og i Øresund, og det kunne nok gibbe i en ung lystfisker, når man så et billede af rekordfisken: Knud Kyvsgaards lystfiskerfangede tun på 372 kilo fra august 1950.
Ovenstående kan for lystfiskere kun munde ud i én konklusion: Der kan være blåfinnede tun efter makrellerne, når de næste sommer stimer ind i Kattegat. Jo flere des bedre!
Skriv et svar