Jeg ved godt, at jeg skal tale for mig selv – for der er mange piger, der er vildt gode til at fiske, som elsker det og har en rigtig god tålmodighed, men …. piger og fiskeri!
Jeg var på Ærø en sommer sammen med min kæreste. Han er sådan en Bear Grylls-type, der elsker tanken om at fange sin egen aftensmad og leve af urter fra haven, hvilket jeg også synes er en rigtig dejlig tanke. Af den grund blev vi hurtigt enige om, at vi skulle på fisketur – især da vi hørte, at der var mange havørreder ved Ærøs kyst. Vi pakkede fiskegrejet og tog vaders på. Vi satte os ind i bilen og kørte mod vandet. Efter at have stået i vandkanten ved Ærøs nordvest-side i ca. 40 min. og kastet ud, mente min kæreste, at vi skulle finde et andet fiskested på Ærø. Vi satte os atter ind i bilen og kørte om på den anden side af øen. Ærø er en af de store danske øer, men det er stadigvæk en ø i Danmark, og det tager derfor kun ca. 15 min. at køre om på den anden side, alt efter hvor du er henne på øen. Vi ankom, steg ud af bilen og vurderede, at dette sted måtte være det bedste fiskested på øen. Efter endnu 40 min. var der stadig ikke bid. Underligt … nu kom vinden da fra en anden retning, solen skinnede på vandet (der var ikke skygge som på den anden side af øen), og der var pålandsvind – fralandsvind på den anden side. Men altså stadig ingen fisk. Vi kørte videre … Det var jo en ø, så på en af siderne måtte det ideelle fiskested jo være. Efter 6-7 steder begyndte min tålmodighed at rende ud. Det er jo ikke sådan noget, piger er bedst til. De vil gerne fiske, meeeen helst finde et sted i solen, hvor man også lige kan sludre, drikke et glas hvidvin og nyde madpakken. Sådan havde min kæreste det slet ikke: “Vi tager ikke hjem, før vi har aftensmaden” – vel nok et temmelig farligt udgangspunkt. Fisk er jo egentlig lidt ligesom kærester; når man er desperat efter at få fat i dem, er der ingen, der bider på krogen. Men hvis man er godt opdraget som pige, ved man også, at man skal lade sin drenge-kæreste bestemme fiskestedet – også selvom det tager 10-11 forsøg at finde et, så jeg holdt min kæft.
Heldigvis kom vi endelig på, at der oppe ved Ærø-golfklub ligger en stenstrand, som måske ville være ideel til fiskeri, fordi stranden ligger på øens nord-vestligste spids og faktisk er det yderste af Ærø. Sådan at man kan gå fra øens sydside til øens nordside – rundt om spidsen – ligesom på Grenen. Jeg var henrykt. Endelig kunne vi poppe vinen og spise madpakken og nyde den helt fantastiske forårsdag. Og hvis min kæreste nu endelig skulle synes, stedet var dårligt, kunne han jo bare vandre rundt om spidsen om på den anden side af øen.
Vi satte atter blink på stængerne, klikkede spænderne på vores vaders og traskede ud i vandet på jagt efter havørred. Efter at have stået der lidt sagde min kæreste: “Her er for meget tangbund her. De bider ikke på.” Og da var det, at jeg mistede tålmodigheden. Fiskeri er rigtig hyggeligt, meeen det er jagten på det perfekte sted altså ikke. Heldigvis var vi jo på spidsen af øen, så uanset hvad han klagede over, kunne jeg jo bare sige: “så gå om på den anden side, der er det lige omvendt af her.”
Mens han vandrede lidt rundt og stod lidt ude på spidsen, satte jeg mig på en sten og læste Stieg Larsson “Pigen, der legede med ilden”. Min kæreste syntes vist, det var meget usportsligt, det jeg havde gang i, og fiskeri er vel egentlig heller ikke for den, der forventer bid efter 10 min., men fiskeri er altså ikke sjovt, medmindre man fanger noget efter kort tid eller tilfældigt fanger en torsk i Øresund eller jagter en gedde i Furesøen.
Vi fangede ikke noget den dag.
Dagen efter øsregnede det, og min kæreste insisterede på at skulle ud og fiske igen for at gøre op med gårdsdagens skuffelser. Jeg orkede ikke mere. Regn og jagten efter det perfekte fiskested … Nej. Hellere Stieg Larsson foran pejsen. En time senere kom han slæbende med fire havørreder. De smagte fantastisk – havørred er nok en af mine yndlingsfisk, og så smager de bare helt unikt, når de lige er fanget, og ens kæreste har fanget dem. Heldigvis er jeg ikke bleg for at partere dem. Men det ændrer ikke på, at det næste gang må være noget med en båd og en pilke-stang, hvis jeg skal med. For så kan man nemlig både fiske, læse, drikke hvidvin, sludre og ryge på samme tid – se dét må være det perfekte fiskested.
Skriv et svar