Alt om Lystfiskeri – aktuelle nyheder, og nyt udstyr 2020 – Læs nu

Sportsfiskere vil have skarver skudt

Alle lystfiskere kender i dag skarven, der i gamle dage også var kendt under navnet ålekrage. Denne flotte, fredede røver skal som voksen fugl have omkring trekvart kilo fisk i maven hver dag, og derfor er fuglen nogle steder blevet en plage, der æder alle fisk på lavt vand. Spørg bare omkring Horsens Fjord.

Også ovre vestpå ved Ringkøbing Fjord er skarvene blevet for mange, og det har nu fået Skjern Å Sammenslutningen (SÅS), samt flere fiskeriforeninger ved Skjern Å og Ringkøbing Fjord til at gå sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund om en fælles henvendelse til Naturstyrelsen: Man vil gerne have lov til at skyde nogle af de 4.000-6.000 skarver ved Skjern Å og Ringkøbing Fjord, som presser fiskebestandene i området. I mange år har skarverne ædt op mod halvdelen af de laksesmolt, der trækker ud mod havet gennem Ringkøbing Fjord. Og en rapport fra DTU Aqua afslørede sidste år, at også andre fiskearter som stalling og ørred er hårdt pressede af skarven.

En udtynding af skarvbestanden kan næppe genere andre end de ornitologer, som ikke er lystfiskere. For vi lever i et kulturlandskab, hvor flora og fauna ikke længere er henvist til nogen naturlig orden. Skarven er en smuk fugl, men den bliver hurtigt en belastning for miljøet, når den får lov at støvsuge en ellers fiskerig fjord for småfisk op til halvkiloet. En udtynding af bestanden udenfor yngleperioden lyder som en god idé.

Læs mere her:

http://dagbladetringskjern.dk/skjern-tarm/kommunen-gaar-i-dialog-med-lystfiskere-om-skarv-regulering

Og her er et par opskrifter på skarv:

http://www.maduniverset.dk/opskrift.php/8278/Vildt-opskrifter/Skarv

Skarv på menuen

Normalt siges der ikke mange pæne ord om skarven. Den er en særdeles grådig fiskerøver, og hvor den danner koloni, dør træerne af klatterne. Skal der siges noget pænt om skarven må det være dette: skarven er om noget lidt af en herreret. Mør og lækker lidt á la kalvekød.

Hvordan tilberedes skarven så? Følgende opskrift har tidligere været bragt i JAGT, men gode tiltag tåler gentagelse. I Nørresundby bor en mand ved navn Poul Nielsen, bedre kendt som Salt-Poul. Hans opskrift er følgende:

Til 2 personer skal man bruge:

 

  • 4 skarvbryster.
  • Vand
  • 1 kop eddike
  • Sukker
  • Smør.
  • 1 æble
  • 1 gulerod
  • En tot persille
  • 1 strøgen spiseske honning
  • Meljævning
  • Ribsgelé
  • Kartofler

Sådan gør man:
De 4 bryster rengøres for hinder og gult fedt samt årekanaler. Derefter lægges brysterne i vand i 4-5 timer. Vandet hældes dernæst fra, og brysterne dækkes af 1 liter vand tilsat 1 dl eddike og trækker i 5-6 timer. Eddikevandet hældes fra, og brysterne udvandes en sidste gang i 4 timer.

Brysterne tages nu op og rulles i sukker på en flad tallerken og krystalliseres i 2 timer. Herefter brunes brysterne i smør i en gryde. Lidt væde tilsættes sammen med æblet, der er skåret i 4 både med skræl samt en gulerod, der er skrabet og skåret i småstykker. Fordel til sidst en tot persille over retten. Hele herligheden skal nu simre i 5 timer. Halvvejs tilsættes en strøgen spiseskefuld honning.

Og så til sovsen:
Spæd fonden op med vandet fra kartoflerne; bring den i kog og tilsæt meljævning og ribsgelé efter behag. Tilsæt ikke salt, da der er salt i kartoffelvandet.

Med et sådant måltid bag sig kan man næsten tilgive skarven ganske meget.

(http://www.dls-jagt.dk/jagt/opskrifter)

Udgivet

i

, ,

af

Flemming Sørensen

Tags:

Kommentarer

3 svar til “Sportsfiskere vil have skarver skudt”

  1. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Er det ikke lidt tankevækkende at skarven indvandrede til de områder, som sidenhen skulle blive til Danmark, for over 10.000 år siden; det var i øvrigt 3.000 år før de første stenalderfolk bosatte sig langs datidens kyster. Men det er først her i løbet af de sidste 60-70 år, efter at vi mennesker har forurenet søerne, åerne og havet omkring Danmark med spildevand, og at landbruget år efter år har brugt meget mere kunstgødning end deres afgrøder kan omsætte, og erhvervsfiskerne systematisk har overfisket alle fiskebestande, at skarven efter nogles mening er blevet et problem for fiskebestandene.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

    Svar
    1. Flemming Sørensen Avatar
      Flemming Sørensen

      Vi bliver næppe enige om antallet af skarv i Danmark, men jeg vil lige tilføje, at vi mennesker har været “dygtige” til at lave om på de naturgivne vilkår i Danmark i flere hundrede år.
      Fx er der ingen, som tør rense Mølleåen (Furesøens afløb til Øresund) op, fordi industrien langs åen i århundreder har smidt giftige stoffer ud i vandløbet.
      I det hele taget er der meget få pletter på Danmarkskortet, hvor der ikke er blevet gravet, pløjet, reguleret og lavet om på landskabet.
      På samme måde er skarvens fremgang de seneste 30-40 år et resultat af en næsten total fredning, der har givet skarven positiv særbehandling i en grad, så mange lystfiskere i dag synes, at antallet er for højt.
      Men det emne er genstand for en altid igangværende debat.

      Mvh. Flemming Sørensen

      Svar
  2. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Tja… en af de store fejltagelser har i hvert fald været, at jægerne i sin tid udryddede alle de store rovfugle. Efter at vi har fået et par havørne som har rede på Bogø i den sydlige del af Roskilde Fjord, så har de decimeret antallet af skarver i fjorden.

    I yngletiden tømmer havørnene skarvernes reder for unger, og bruger dem som foder til deres egne unger. Og derfor har de tre skarvkolonier som der er i den sydlige del af Roskilde Fjord, fungeret som en varm buffet for havørne, og det er kun meget få unger fra disse kolonier som er kommet på vingerne.

    Der har jo tidligere været jagt på skarverne, men den var så intensiv, at det nærmest havde karakter af en udryddelseskrig, og det var kun de mest sky skarver som overlevede, derfor har vi i dag en bestand af skarver, som er lige så sky som skader, og som det er næsten umuligt at komme på skudhold af.

    Og den gamle metode med at sprøjte skarvernes reder og æg med petroleum, er efter min mening så usmagelig, at den kun kan være udført af mennesker, som har et afstumpet forhold til naturen og miljøet.

    Det vil jo også være meget trist, hvis skarven igen blev en sjælden fugl i den danske natur, den kom her trods alt først, og vi mennesker har bare ikke eneretten til alle naturens ressourcer.

    Men jeg tror godt, at skarverne kan tåle, at de bliver jagtbare i to-tre måneder hver vinter, og så må vi jo se om nogle år, hvordan jagten påvirker bestandene, og så kan udviklingen jo styres ved, at man enten afkorter eller forlænger jagttiden med en måned.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *