Alt om Lystfiskeri – aktuelle nyheder, og nyt udstyr 2020 – Læs nu

Strid om Skjernå-Laks til 20.000 kroner stykket

Som samfund burde vi efterhånden være nået til en erkendelse af, at vi bor på en planet, der opfører sig som én organisme. Derfor kan de fleste også se det umiddelbart logiske i at ønske sig et samfund, der lever i pagt med naturen.

Men der så mange finjusteringer af kursen undervejs, og mange af problemerne kunne løses med penge, så derfor begår man ofte den fejl at sætte lighedstegn og gøre penge til problemet. Men selvfølgelig er penge en del af problemet, og derfor regner man flere steder på, hvor meget mon en laks fra Skjern Å er værd? DTU-Aqua har regnet på det og kommer til et samlet facit for Skjern Å’s laks på godt 20 millioner kroner.

Gennem de seneste 20 år er det føget rundt med mere eller mindre velunderbyggede studier og undersøgelser, som skulle påvise den indlysende samfundsøkonomiske gevinst ved lystfiskerfangede fisk frem for de kommercielt fangede. Og de fleste har vist fattet, at der er god fornuft i at have rekreativt fiskeri til rådighed i samfundets maskineri. Både når der skal sælges “Zimmer” til tyskerne og snaps til svenskerne, som er her i landet på fisketur. Og måske er det slet ikke på dén måde alligevel, at dét regnskab skal gøres op, for der er andre spillere i en større ligning, som også skal regnes med.

Erhvervsfiskerne ved Ringkøbing Fjord vil også regnes med, så de anfægter Fødevareministeriets fortolkning af den “analyse” fra DTU-Aqua og COWI, der – igen igen – fortæller os, hvor dejligt mange penge alle de vilde fisk (herunder laks) er værd. Erhvervsfiskerne har ikke lavet nogen mod-analyse, så de har i stedet taget lommeregneren frem.

I en netop udsendt pressemeddelelse fra Fødevareministeriet blev der henvist til den nye analyse, som påviser at Skjernå-Laksen årligt skaber en lokaløkonomisk omsætning på 14,6 millioner kroner, og oveni denne sum også en lokal værditilvækst på 6,8 millioner kroner. Med godt 1.000 registrerede laksefangster i 2014 skulle det så give omkring 20.000 kroner per fisk ned i lommerne på den jyske vestegn. Dét lyder sgu da meget godt, skulle man synes.

Tallene til undersøgelsen er opgjort på følgende måde:

* 3.700 personer fiskede i 2013-sæsonen i Skjern Å og de tilstødende vandløb. 735 af disse har deltaget i undersøgelsen.
* Lystfiskerne tegnede sig for i alt 26.000 fiskedage i løbet af sæsonen, der begynder 16. april og slutter 15. oktober.
* 70 procent af lystfiskerne ved Skjern Å fisker med flue.
* Hver enkelt lystfisker betaler kontingent for at fiske i Skjern Å, og der er en samlet kvote på i alt 410 laks, hvoraf  185 må være over 75 cm.
* Alle fangster er indberettet til Skjern Å Sammenslutningen.

Dén kan erhvervsfiskerne så regne ud på en helt anden måde ovre ved Skjern Å’s udløb, og der er sandsynligvis mindst 117 forskellige versioner af netop den saga rundt langs fjorden og i oplandet, og hvis man bor på de kanter, eller hvis man er meget optaget af at læse alt om laks og fiskeri, ja, så er det da bare med at læse videre herunder. Først forklarer DTU-Aquas vicedirektør Anders Koed sig:

http://www.fiskepleje.dk/Nyheder/Nyhed?id=C2710FD4-525B-4300-B0FD-6FA86855586E

Og så har fjordfiskerne også fremlagt deres beregninger på de samme fisk, som kraftigt devaluerer DTU’s værdiansættelse af Skjern Åens laks:

http://www.fiskerforum.dk/erhvervsnyt/a/fjordfiskerne-undre-sig-over-tallene-omkring-skjern-aa-laksen

(på denne side kan du også downloade DTU-rapporten som en pdf)

DSC00385

ps: et lille apropos angående store og små opgange: Herover sockeye-laks (alle de røde pletter – de blege pletter er døde laks) i Adams River, BC, i 2010, som var et rekordår. Så kom der tre forholdsvis “magre” år, og i år (2014) var der så en rekordstor opgang igen.

Vi lader billedet stå lidt …

Udgivet

i

, , , , , , ,

af

Flemming Sørensen

Tags:

,

Kommentarer

5 svar til “Strid om Skjernå-Laks til 20.000 kroner stykket”

  1. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Det største problem ved dette regnstykke er dog, at det koster ca. 15 mill kroner om året, at drive det store jyske lakse put&take. Og disse penge snupper man fra fisketegnsmidlerne, hvilket har medført, at der der i mange år kun er blevet lavet fiskepleje og udsætninger for ca. en mill kroner om året på Sjælland.

    MVH
    NRE

    Svar
  2. Flemming Sørensen Avatar
    Flemming Sørensen

    Desværre ret enig. I det hele taget har fisketegnsmidlerne været anvendt til mange obskure formål gennem tiden.
    Set ud fra et pragmatisk perspektiv kan det dog – på langt sigt – måske betale sig at bedrive P&T og lave “laksecirkus”, hvis der et sted i horisonten lurer en samfundsmæssig og bæredygtig gevinst. Fx vil genslyngningen af Skjern Å nok mere komme mit barnebarn end mine børn til gode …
    Men selvfølgelig altid træls, når embedsmændene i diverse styrelser er nepotistiske, inkompetente eller hvad man nu kan finde på at kalde dem. Det skal vi have ryddet op i.

    mvh fls

    Svar
  3. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Efter min personlige mening, så er det største problem, at det er DTU Aqua som er sat til at forvalte fisketegnsmidlerne.

    DTU Aqua æder ca. halvdelen af fisketegnsmidlerne til biolog-lønninger, de bogfører det ganske vist som honorarer for rådgivning og konsulentbistand. Men det er jo helt uhørt, at en enkelt gruppe af naturbrugere skal pålægges en særskat, som skal bruges til at finansiere en 30-40 biologer hos DTU Aqua.

    DTU Aqua er en statslig forskningsinstitution, som alene bør finansieres af staten, da dens forskning er til gavn for hele samfundet. Og de store grønne erhverv som erhvervsfiskeriet og landbruget er jo ikke pålagt tilsvarende særskatter til DTU Aqua, for deres forskning i fiskebestandenes størrelse, og landbrugets påvirkninger på vandmiljøet.

    Når lystfiskerne bruger af fisketegnsmidlerne til udsætninger og naturgenopretninger, så forsøger de at reparere på nogle af de skader der er begået af samfundet, og som helt frem til slutningen af 1900-tallet tillod:
    – at der blev udledt urenset spildevand til åer, søer og havet.
    – at erhvervsfiskerne overfiskede alle bestandene af fisk
    – at landbruget skaltede og valtede med naturen, og udrettede alle vandløb

    Og derfor er det komplet urimeligt, at lystfiskerne skal betale DTU Aqua for deres rådgivning, når de med fisketegnsmidlerne forsøger at kompensere for nogle af de skader, som andre har påført vores fælles natur.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

    Svar
    1. Flemming Sørensen Avatar
      Flemming Sørensen

      Kære Niels

      Jeg skal nok tage dine betragtninger med, næste gang jeg kigger på DTU-Aqua. Har du nogle helt konkrete eksempler på, at DTU-Aqua har givet dårlig rådgivning?

      Venlig hilsen, Flemming

      Svar
  4. Niels Riis Ebbesen Avatar
    Niels Riis Ebbesen

    Man skal jo passe på med hvad man skriver, men der er da et eller andet riv rav ruskende galt, når DTU Aqua mener, at der ikke er et naturligt potentiale for ørredudsætninger på Sjælland, og derfor skal der ikke udsættes fisk.

    Oversat til helt alm. dansk, så betyder det, at da de sjællandske vandløb er i en så dårlig forfatning, at havørrederne ikke kan yngle i dem, og derfor skal der ikke udsættes yngel, som kan kompensere for den manglende naturlige produktion.

    På Sjælland og i Københavnsområdet bor der ca. 50.000 lystfiskere som løser et statsligt fisketegn, det vil sige, at sjællænderne står for ca. 30% af indbetalingerne til fisketegnet (ca. 9-10 mill. kroner).

    Men i de sidste ti år, der er der årligt kun brugt under 5% fisketegnsmidlerne til naturgenopretninger og udsætninger på Sjælland, og 2013 nåede vi et absolut lavpunkt, der var andelen helt nede på ca. 3%. (lige omkring en mill. kroner).

    Og nu kan vi så gisne om årsagerne til den åbenlyse skævvridning af fiskeplejen, en af teorierne er, at Danmarks Sportsfiskerforbund har lavet en studehandel med DTU Aqua, som går på, at DSf ikke vil komme med protester over, at DTU Aqua snupper halvdelen af fisketegnsmidlerne til biolog lønninger, hvis DTU Aqua til gengæld kommer med nogle biologiske begrundelser som sikrer, at hovedparten af fisketegnsmidlerne bliver kanaliseret til de dyre lakseprojekter i de vestjyske åer.

    En anden teori er, at det handler om regulært snobberi, det ser jo flottere ud på en biologs CV, at han i en årrække har arbejdet med et lakseprojekt i en vestjysk å, end at han bare har medvirket ved nogle kystudsætninger på Sjælland. Der er jo også mange flere biolog arbejdstimer i det førstnævnte projekt-type, så det kan også være ren og skær egoisme.

    Min konklusion er, at det under alle omstændigheder er unaturligt, at der bor over 50.000 lystfiskere på det lille område der hedder Sjælland, og derfor mener jeg, at det er helt ok, at lave nogle unaturlige kystudsætninger, li’som man i mange år har gjort i forbindelse med Fyns Havørredeldorado. Og på den måde give de sjællandske lystfiskere muligheder for, at fange nogle fisk.

    Note: I de 50.000 lystfiskere er ikke medregnet unge under 18 år, og pensionister over 65 år, som ikke skal løse et fisketegn, så det faktiske antal lystfiskere på Sjælland kan sagtens være 100.000 – 150.000.

    Med venlig hilsen
    Niels Riis Ebbesen

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *