Lille hav hvad nu?
Danmark er omgivet af hav og det er den sidste vilde naturtype, vi rigtig har tilbage i Danmark. Mennesket har haft drastig indflydelse på naturen på landjorden.
Som dansker er vi alle tæt på havet. Uanset hvor vi er i landet vi bor, har vi under 50 km. til den nærmeste kyst og mere end 7.300 km kyststrækning. Men vores viden og forståelse for havmiljøet er desværre ikke synderlig stor.
Gennem generationer har vi brugt havet intensivt til stenfiskeri og fiskeri, skibstrafik, havdambrug, havvindmøller mm. Vi har haft den opfattelse, at vores hav var en uudtømmelig ressource. Op igennem tiden har vi også anvendt havet som skraldespand og affaldsdepot for miljøfarlige stoffer, gifte og udledning af spildevand mm.
I dag er de største trusler for vores havmiljø forurening med næringsstoffer fra landbruget, miljøgifte fra skibstrafik, industri og husholdning samt overfiskeri.
I denne 56 minutter lange dokumentarfilm ”Lille Hav hvad nu?” ønsker producentet at skabe øget fokus samt formidle viden om vores danske havmiljø og ikke mindst sætte havmiljøet på dagsordenen.
Skriv et svar