Den 31-årige Venstre-komet Jakob Engel-Schmidt vil have en forklaring af miljøminister Kirsten Brosbøl (S) på den skandaløse ødelæggelse af flere fiskebanker i Øresund, som er sket fordi kyniske bygge-entrepenører har fjernet kolossale mængder af sand og sten fra havbunden. Samtidig har de samme byggematadorer så også lige sandsuget nogle af de bedste fiskepladser og opvækststeder for yngel i Sundet, og i det hele taget er der tale om en hidtil upåagtet miljøkatastrofe for Øresund, som det vil tage mange årtier for dyre- og plantelivet at komme sig over, om nogensinde.
Københavns Havn har gennem de seneste år intensiveret materialeudvindingen i Øresund voldsomt. Billedligt talt har de flået tøjet og huden af havfruen og ædt hende bagefter. Den opsugede havbund (og alt det medfølgende marine mikroliv, fra børsteorme til bændeltang) bruges til opfyldning af den nye bydel i Nordhavnen. Selskabet By og Havn er tidligere blevet kritiseret for deres råstofindvinding i Øresund. Situationen bliver så meget mere barok af, at svenskerne går med planer om at frede havbunden i netop Øresund.
– Vi ved fra marinebiologerne at havbundens øverste lag flere steder er helt væk. Typisk går der op imod tyve år før naturen er genoprettet. Jeg har derfor stillet miljøminister Kirsten Brosbøl en række kritiske spørgsmål og bedt hende forholde sig til, om hun finder situationen bekymrende og hvad hun i så fald vil gøre ved den, siger folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt til Rudersdal Avis.
Kirsten Brosbøl bør være bekymret. Meget bekymret. Miljøministeriet og ikke mindst Naturstyrelsen har ubemærket af offentligheden solgt bunden af Øresund til bygge- og anlægsbranchen i København. Og det var først da erhvervsfiskerne i den forgangne sommer sejlede ind til Christiansborg i protest, at politikerne så småningom blev opmærksomme på, at der også er et liv under overfladen.
– De seneste år har man suget tolv (12) gange så meget sand op af Øresunds havbund som i årene forinden. Det er temmelig bekymrende, da sandsugningen ødelægger havbunden permanent. Jeg mener derfor, vi kraftigt bør overveje at begrænse muligheden af udvinde byggematerialer af havbunden, før flere dele af Øresunds unikke miljø forsvinder, siger Jakob Engel-Schmidt videre.
Paradoksalt nok var der nærmest ingen ende på bekymringen for miljøet, da Øresundsbroen og Peberholm skulle anlægges. Det hele skulle være ultra-miljøneutralt, og tilsyneladende lykkedes øvelsen. Men hvad hjælper al den omsorg, når man en halv snes år senere giver tilladelse til en veritabel støvsugning lidt nordpå i samme farvand? Inde på Naturstyrelsen må de være lykkelige for postyret lige nu om deres kollegaer i Udlændingestyrelsen og deres såkaldte Fact Finding Report, et makværk af et bestillingsarbejde om det afrikanske land Eritrea, som har vakt justitsminister Mette Frederiksens udelte opmærksomhed …
Naturstyrelsen har desuden måttet indrømme, at entrepenørvirksomheden NCC, der har haft indvindingstilladelsen til sandsugning ud for Vedbæk og som selv har stået for den krævede forudgående miljøundersøgelse, aldrig tog kontakt til fiskerne, sådan som det ellers ordret fremgik af NCC´s egen miljørapport. Så ikke alene har NCC samvittighedsløst suget en af de bedste fiskepladser i Øresund væk, men de har også direkte løjet om det!
– Naturligvis skal vi have mulighed for at anvende vores naturlige ressourcer. Det skal bare helst ske på en ansvarlig måde, der ikke belaster havmiljøet unødig hårdt. Jeg håber derfor, at ministerens rapport vil kritisere den massive udnyttelse af Øresunds havbund og anbefale tilbageholdenhed. Det gør jeg i hvert fald, slutter Jakob Engel-Schmidt fra Birkerød.
Herfra håber vi også på bare et minimum af sund fornuft og retrospektiv erkendelse af fejltagelser fra Miljøministeriets side. Nu skal Kirsten nok lige have sig en snak med sine embedsmænd og så kan de jo kollektivt mærke efter, hvor strømmen mon går hen.
Du kan læse hele artiklen i Rudersdal Avis her: http://rudersdal.lokalavisen.dk/article/20141216/ARTIKLER/712169274/1008
Skriv et svar